Better Energy styrker tilstedeværelse i Trekantområdet
Better Energy har netop slået dørene op til sit tredje kontor i Danmark. Kolding er valgt som lokation, fordi energiselskabet ser oplagt synergi mellem egne ambitioner og Trekantområdets visioner for den grønne omstilling.
Win-win for grøn energi i området
Indvielsen af det nye kontor samlede mange aktører fra regionen. Koldings borgmester Knud Erik Langhoff bød Better Energy velkommen til det, han kalder for en win-win-situation:
”Der er ikke noget lettere for mig end at tage imod en virksomhed som jer i Kolding. Vi er en kommune i fremgang, og der er kommet flere virksomheder til med fremsyn og fokus på den grønne dagsorden. Det har Better Energy også. Det er en virksomhed med ambitioner.”
Kommerciel direktør i Better Energy, Thor Möger Pedersen håber også, at tilstedeværelsen i Kolding kan styrke samarbejdet og bane vej for mere grøn energi i området.
”Vi har etableret os i Trekantområdet, fordi vi er sikre på, at vi kan tiltrække talent. At vi kan udbygge det gode samarbejde med Triangle Energy Allicance (TEA). Og at vi kan understøtte og bidrage til den grønne førerposition, som kommunerne ønsker at indtage – både Kolding, Vejen og Vejle, ja alle syv kommuner i Trekantområdet. Desuden får vi en nærhed til vores flagskibsprojekter som fx den kommende solpark i Viuf.”
Kraftcenter for udvikling af grønne brændstoffer
Better Energy er en del af Triangle Energy Alliance (TEA), som har visionen om at skabe et nordeuropæisk kraftcenter for produktion af grøn energi i Trekantområdet. Christian Motzfeldt er både bestyrelsesforperson i Better Energy og TEA. Han understreger behovet at mindske udledning af drivhusgasser fra industri og transport.
Samtidig fremhæver Christian Motzfeldt potentialet for, at Trekantområdet med sin særlige placering i Danmarks infrastruktur manifesterer sig i udviklingen af løsninger inden for power-to-X og grønne brændstoffer:
”Der er en revolution i gang i energisektoren, transportsektoren, inden for fødevarer og industrien. Vi kan godt spænde sikkerhedsbælterne, for der kommer til at ske rigtig meget de kommende år. Det er noget, som både Better Energy, Kolding og Trekantområdet kan og skal være en del af,” siger Christian Motzfeldt.
Better Energys nye kontor ligger på Nordager 2 i Kolding. De øvrige danske kontorer er i Sønderborg og København.
Nøgleord
Kontakter
Christian Bergmann MølgaardKommunikationsdirektørBetter Energy
Tlf:+45 2671 3634cbm@betterenergy.dkBilleder
Information om Better Energy
Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C
+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/
Better Energy er et vedvarende energiselskab, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som vi udvikler, bygger, drifter og ejer. På den måde sikrer vi ny og additionel energi til elnettet. Grøn, bæredygtig energi der reducerer CO2-emissioner, fremmer biodiversitet og er billigere end kul, olie & gas. Better Energy er et af Europas hurtigst voksende vedvarende energiselskaber med en projektportefølje på over 10 GW ny solcellekapacitet.
Følg pressemeddelelser fra Better Energy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Better Energy
Better Energy går i rekonstruktion for at genopbygge kapitalgrundlaget og stabilisere forretningen19.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andet halvår af 2024 endte med at være en perfekt storm af negative markedsforhold, mindsket investor-appetit og udskudte betalinger fra nøglepartnere, der tilsammen har betydet, at Better Energy har begæret rekonstruktion for Better Energy Holding A/S og Better Energy A/S. Better Energy-koncernen kigger ind i et 2025 med fuld fokus på fortsat at skabe værdi, samt sikre tilstrækkelig arbejdskapital for hurtigst muligt at genskabe bæredygtig drift og dermed erklære rekonstruktionerne for succesfulde.
Better Energy nettilslutter solcellepark og bringer tæt på 50 MW solkapacitet til Sverige i 202418.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Better Energy har nettilsluttet sin anden store solcellepark i Sverige i 2024, beliggende i Hovby Lufthavn i Lidköping Kommune. På tidspunktet for solparkens kommercielle driftsdato drev Better Energy Sveriges to største solcelleparker.
Better Energy: Vi går fra hypervækst til normaliseret vækst8.11.2024 07:07:53 CET | Pressemeddelelse
I de seneste år har Better Energy gennemgået en årrække med hypervækst, drevet af behovet for hurtig udbygning af grøn energi i Danmark. Nu tilpasses organisationen til en periode med normaliseret vækst.
22. oktober: Better Energy indvier i dag sin første store solcellepark i Sverige sammen med sine partnere22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Better Energy indvier Studsvik Solcellepark i Sverige, der forventes at producere 25 GWh grøn energi årligt og vil levere grøn strøm til virksomheder i Sverige.
Faerchs el-indkøb bidrager til en ny Better Energy Solcellepark i Finland8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faerch og Better Energy udvider sit partnerskab med endnu en el-indkøbsaftale, denne gang i Finland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum