Better Energy og Industriens Pension går sammen om historisk milliardinvestering i nye danske solcelleparker
Med et nyt partnerskab mellem Industriens Pension og energiselskabet Better Energy bliver mere end 400.000 danskere nu medejere af nye solcelleparker i Danmark og forventeligt også Polen for en samlet anlægssum på op til 4 mia. kr. Der er tale om den største danske solcelleinvestering nogensinde og et gennembrud for solcellemarkedet i Danmark.

Industriens Pension og energiselskabet Better Energy indgår en historisk stor aftale, der for alvor vil sætte skub i udbredelsen af solcelleparker, som drives uden statsstøtte. De første fem solcelleparker, der er omfattet af aftalen, er allerede taget i drift, mens størstedelen af parkerne forventes opført og i drift i løbet af 2021 og 2022.
”For første gang bliver danske pensionskroner anvendt til at understøtte en massiv skalering af statsstøttefri grøn energi i Danmark. Vores partnerskab med Industriens Pension er med til at markere starten på en ny grøn æra. Det næste kapitel i den grønne omstilling vil netop handle om, at vedvarende energiproduktion skal udrulles og accelereres uden statsstøtte, og det skal samtidig ske med et bredt folkeligt medejerskab. Det er præcis det, vi sikrer med denne aftale,” forklarer Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.
Hurtigere skalering af den grønne omstilling
Better Energy udvikler, bygger og driver solcelleparkerne. Der er tale om et 50/50-partnerskab mellem Industriens Pension og Better Energy på ejerskabet af de færdigbyggede parker, hvor Better Energy fortsat forestår driften.
”Vi er virkelig glade for investeringen, som vi forventer vil sikre et solidt, langsigtet afkast til medlemmerne og samtidig bidrage markant til hurtigere skalering af den grønne omstilling. Det er første gang, at solenergi udrulles i denne skala i Danmark, og investeringen markerer et egentlig gennembrud for solceller herhjemme,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.
Samlet investering på 4 mia. kr.
Investeringen forventes i alt at indeholde 1,5 mia. kr. egenkapital fra de to parter, der suppleres med langsigtet anlægsfinansiering på solcelleparkerne typisk i form af realkredit. Det forventes, at den samlede investering med egenkapital og anlægsfinansiering samlet set kommer op på knap 4 milliarder kroner.
”Med denne aftale skabes en robust partnerskabsmodel for, hvordan den grønne omstilling hurtigere kan skaleres. Og hvis vi i Danmark skal have en rimelig chance for at nå vores klimamål, så er det bydende nødvendigt,” siger Mark Augustenborg Ødum, EVP Partnerships i Better Energy, som understreger, at tæt samarbejde og stærke partnerskaber er vejen til at realisere grøn omstilling.
Det er planen, at omkring tre fjerdedele af parkerne opføres i Danmark, mens den resterende del forventes opført i Polen. Den samlede kapacitet for solparkerne forventes at udgøre omtrent 1 GW, svarende til en årlig reduktion på over 350.000 ton CO2.
Kontakter
Laurits Harmer Lassen, pressechef i Industriens Pension, mobil: 29 39 66 76
Medine Duvarci, Sustainability Manager i Better Energy, mobil: 28 80 81 83
Billeder

Information om Industriens Pension
Om Better Energy
Better Energy er et bæredygtigt energiselskab, der skaber ny grøn energi. Better Energy udvikler, bygger og driver solcelleparker, der forsyner virksomheder, byer og lande med grøn energi. Better Energy er en af Europas hurtigst voksende bæredygtige energiselskaber med en projektportefølje på over 6 GW ny solcellekapacitet. www.betterenergy.com
Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 410.000 medlemmer. Ca. 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. De samlede investeringer udgør 188 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Industriens Pension overtager attraktivt nybyggeri i Aarhus12.4.2021 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension har netop fået overdraget Ådalshuset med 190 nybyggede lejligheder i Åbyhøj fra KPC Ejendomsudvikling.
Industriens Pension runder milepæl på 200 mia. kr.7.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pensionsformuerne i Danmark er vokset markant over en årrække, og lønmodtagere i industrien er for alvor kommet med på vognen. I Industriens Pension, hvor timelønnede industriansatte sparer op, har investeringsaktiverne netop rundet en milepæl på 200 mia. kr.
Industriens Pension skruer igen op for aktivt ejerskab: Klima og god selskabsledelse i højsædet i 20208.3.2021 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har en grundlæggende tro på værdien af aktivt ejerskab, og selskabet var i 2020 en særdeles aktiv investor. Sidste år var Industriens Pension i dialog om ansvarlige investeringer med 498 børsnoterede selskaber, viser ny samfundsansvarsrapport.
Industriens Pension kom styrket ud af et ekstremt og anderledes 20203.3.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
2020 var et anderledes og udfordrende år i coronapandemiens tegn, men for Industriens Pension var det også et år præget af nye digitale løsninger, fortsat høje indbetalinger, lave driftsomkostninger, et solidt afkast og flere markante grønne investeringer.
Stigende udbetalinger til 45.000 danske pensionister28.1.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De månedlige udbetalinger fra Industriens Pension til pensionister med opsparing i selskabet er blevet løftet med 6 procent i gennemsnit i 2021, viser nye tal.
Solidt milliardafkast til Industriens Pension i 202025.1.2021 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Trods coronakrise og et stormvejr på de finansielle markeder i marts endte Industriens Pension med et afkast på 9,7 mia. kr. i 2020.
Mere end hver anden dansker har ikke taget stilling til arv af pensionen20.1.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne har ikke taget stilling til, hvem der en dag skal arve deres pension, viser en ny Epinion-undersøgelse. Men det kan være en god idé at sikre, at den rigtige arving står til at få pensionspengene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum