Better Energy investerede 1,5 milliarder i grøn omstilling i 2021
Det danske vedvarende energiselskab Better Energy leverede solid fremgang i 2021, hvor projektpipeline voksede til 6,6 GW. Sidste år investerede selskabet samlet set 1,5 mia. kr. i den grønne omstilling.

Better Energy har netop offentliggjort selskabets årsrapport for 2021, og den viser en solid vækst. Omsætningen steg til 1,6 mia. kr., projektpipeline voksede til 6,6 GW og selskabet opstillede mere end halvdelen af al vedvarende energikapacitet, der blev opstillet på dansk jord i 2021.
”Vi har bygget rigtig meget i løbet af det seneste år, men det, jeg er allermest stolt af, er, at vi har bygget på den rigtige måde. Omdrejningspunktet for et bæredygtigt projekt er først og fremmest det gode naboskab, og selvom vi har haft travlt, så har processerne både været inddragende og ordentlige,” forklarer Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.
I 2021 igangsatte Better Energy byggeriet af 450 MW solcelleparker, svarende til omkring 350.000 danskeres årlige elforbrug. Stigningen i aktivitet afspejles også i antallet af medarbejdere, der steg fra 102 i årets begyndelse til 148 ved årets udgang.
I 2022 forventer Better Energy at investere 3 mia. kr. i den grønne omstilling, og øge aktiviteterne i Polen og Sverige for at tilføje til en allerede stærk dansk projektpipeline. Antallet af medarbejdere forventes at nå op på omkring 250 personer ved udgangen af 2022.
Hvis det danske elnet tillod det, ville Better Energy kunne opstille 1 GW statsstøttefri solkapacitet hvert år dette årti alene i Danmark, svarende til en hel energiø i løbet af få år.
Stort partnerskab med Industriens Pension om danske og polske solcelleparker
Better Energy har sammen med Industriens Pension de seneste år accelereret den grønne omstilling uden statsstøtte og uden subsidier. Partnerskabet har indtil videre aftalt at opføre op til 23 solcelleparker for en samlet anlægssum på ca. 5 mia. kr., og det har medført, at over 400.000 danske pensionsopsparere i dag er medejere af solcelleparker i Danmark og Polen.
I de kommende år kan en udvidelse af partnerskabet til andre nordeuropæiske lande komme på tale.
”Vores fælles investeringer i nye solcelleparker giver en meget betydelig positiv klimaeffekt pr. investeret krone. Derudover er udbygningen også et godt redskab til at sikre større uafhængighed af energi udefra, og investeringerne giver et forventet solidt langsigtet afkast til medlemmerne,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.
Milepæle nået i 2021
I løbet af 2021 nåede Better Energy flere store milepæle. Nordeuropas største solcellepark i Holstebro blev tilsluttet elnettet og den første storskala solcellepark i Polen blev nettilsluttet. Projektpipeline voksede betydeligt, og aktiviteterne i Polen og Sverige forventes at stige markant de kommende år.
”Når vi anlægger solcelleparker, indtænker vi både grundvandsinteresser og biodiversitet fra start, så i takt med at vi etablerer flere solcelleparker, bliver det også muligt at udbrede biodiversitetsindsatsen over større områder. Jo mere land vi forvalter, desto større gavn kan vi også gøre,” forklarer Rasmus Lildholdt Kjær.
Han forventer, at arbejdet med at genetablere forskellige typer af natur – men også etablere rekreative områder, vandrestier, naturlegepladser mm. – vil tage til fremadrettet, og understreger, at de varige synergieffekter opstår i tæt dialog med lokalområdet og grønne organisationer.
Se Better Energys årsrapport 2021 her.
Nøgleord
Kontakter
Christian Bergmann MølgaardKommunikationsdirektør
Tlf:+45 26 71 36 34cbm@betterenergy.dkBilleder
Information om Better Energy

Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C
+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/
Better Energy er et bæredygtigt energiselskab, der skaber ny grøn energi. Better Energy udvikler, bygger og driver solcelleparker, der forsyner virksomheder, byer og lande med grøn energi. Better Energy er en af Europas hurtigst voksende bæredygtige energiselskaber med en projektportefølje på over 6 GW ny solcellekapacitet.
Følg pressemeddelelser fra Better Energy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Better Energy
Better Energy ESG-rapport 2021: Solcelleparker bør øge biodiversitet og beskytte grundvandet28.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Better Energys bæredygtighedsrapport 2021 er fokus på lokal inddragelse og involvering for at få det maksimale ud af synergieffekterne for store solcelleparker. For hvis den grønne omstilling bliver gjort rigtigt, så er grøn strømproduktion også lig med øget biodiversitet og renere drikkevand.
12 virksomheder skubber industristandarder ved at gå sammen om grøn elkøbsaftale20.1.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
GN Group, Bravida, Scan Global Logistics, PA Savværk og Wiking Gulve, Tempur Sealy, Labelco, Scanpan, Malte Haaning Plastic, Petersen Tegl, Blue Energy, Polyprint og Egmont har i fællesskab med Energi Danmark indgået en aftale om at købe grøn strøm fra energiselskabet Better Energy. Elkøbsaftalen indebærer, at Better Energy opfører en helt ny solcellepark.
Det danske energiselskab, Better Energy, indgår Polens første støttefri elkøbsaftale om opførsel af ny solenergi18.1.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Better Energy og Statkraft har indgået en 10-årig elkøbsaftale som sikrer opførelsen af en ny solcellepark i Polen. Den nye solcellepark bringer støttefri solenergi til Polen fra 2023 og får en kapacitet på 36 MW.
Grøn elkøbsaftale bringer finanssektoren tættere på klimamål10.12.2021 07:39:49 CET | Pressemeddelelse
Nykredit, Spar Nord, Lollands Bank, Faster Andelskasse, Merkur Andelskasse, Merkur Klimafond, Sparekassen Nørre Nebel og JN Data, der leverer IT-infrastruktur til finanssektoren, har i fællesskab indgået en aftale om at købe grøn strøm fra energiselskabet Better Energy. Elkøbsaftalen indebærer, at Better Energy opfører en helt ny solcellepark.
Better Energy bliver en del af Future-Fits Development Council13.10.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet Better Energy slutter sig til Future-Fit Foundations Development Council, en gruppe multinationale virksomheder og investorer, der bestræber sig på forstå og forfølge socialt og miljømæssigt lederskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum