Bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd genvinder mandat
På generalforsamlingen den 12. maj i Skive blev alle de opstillede genvalgt til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd, som dermed tager hul på en ny bestyrelsessæson med et stærkt mandat i ryggen.
Knap 200 delegerede og inviterede gæster er i dag fredag mødt op i Skive til årsmøde i Landdistrikternes Fællesråd, der bliver afholdt i samarbejde med Region Midtjylland.
På dagens generalforsamling blev formand Steffen Damsgaard genvalgt uden modkandidater. Og det glæder den nu genvalgte formand, at han kan fortsætte på posten:
- Jeg er både glad for og stolt over at få lov til at stå i spidsen for Landdistrikternes Fællesråd i yderligere to år. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at gøre Danmark til et land, hvor det er muligt og attraktivt at arbejde, bo og leve i alle egne af landet. Det er der brug for i en tid, hvor energikrisen og inflationen udfordrer vigtige funktioner i mange landdistrikter, siger han.
Der var kampvalg på én af de ledige bestyrelsesposter, navnlig posten for de regionale og landsdækkende organisationer. Her genvandt Peter Kock, opstillet af LandboUngdom, sit mandat til bestyrelsen.
Efter dagens afstemninger blev også Morten Flæng, opstillet af regionerne, Frode Thule Jensen, opstillet af LAG Vendsyssel, Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd samt John Brædder, opstillet af kommuner Lolland, Vordingborg og Guldborgsund, genvalgt til bestyrelsen. Det samme gælder desuden nuværende næstformand i Landdistrikternes Fællesråd og borgmester i Samsø Kommune, Marcel Meijer.
Marcel Meijer, opstillet af Samsø Kommune, er glad for at kunne fortsætte i bestyrelsen:
- Det er med stor glæde, at jeg modtager det fornyet mandat, som medlemmerne i dag har givet mig. Jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet og bidrage til at forløse de udviklingspotentialer, som landdistrikterne og ikke mindst vores mange øer besidder, siger han.
Bestyrelsen konstituerer sig på det førstkommende møde.
Bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd består efter dagens generalforsamling af:
- Steffen Damsgaard, opstillet af Lemvig Kommune (formand)
- Marcel Meijer, opstillet af Samsøe Kommune (næstformand)
- Peter Kock, opstillet af LandboUngdom
- John Brædder, opstillet af kommunerne Vordingborg, Lolland og Guldborgsund
- Morten Flæng, opstillet af Danmarks regioner
- Frode Thule Jensen, opstillet af LAG Vendsyssel
- Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd
- Bo Hansen, opstillet af Svendborg Kommune
- Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI
- Lone Kastberg, opstillet af Vibland
- Brian Videbæk, opstillet af De Sammenvirkende Købmænd
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Ansvarlig
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum