Bestyrelsen i Fonden for Plantebaserede Fødevarer er klar: Ny formand er Marie-Louise Boisen Lendal
Samtlige partier i Folketinget blev den 23. februar i år enige om at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer, der både har til formål at sikre en dansk førerposition for produktion og udvikling af plantebaserede fødevarer – og samtidig at langt flere af dem havner på danskernes tallerkener. Fondens nyudnævnte bestyrelse er derfor sat i verden for at forvalte de 675 millioner kroner, der fulgte med fondens oprettelse. Det svarer til 85 mio. kr. om året frem til 2030. Det glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
”Vi var et helt enigt Folketing, der for godt en måned siden besluttede, at langt flere plantebaserede fødevarer fremover skal finde vej til danskernes tallerkener. Det kræver nytænkning, innovative løsninger og ikke mindst den helt rigtige håndsrækning til de gode virksomheder, organisationer og universiteter, der gør en kæmpe indsats for at udbrede plantebaserede fødevarer. Jeg har stor tillid til, at lige netop det her stærke hold med hver deres udgangspunkter og kompetencer med Marie-Louise Boisen Lendal i spidsen kan bidrage til at løse den opgave og sikre langt flere plantebaserede fødevarer i både danske og udenlandske indkøbskurve fremover”.
Nyudnævnt formand for Fonden for Plantebaserede Fødevarer Marie-Louise Boisen Lendal siger:
”Plantebaserede fødevarer skal være fremtidens fødevarer. Det byder kloden os. Derfor er jeg meget stolt og ydmyg over for den opgave, det er at uddele offentlige midler til at fremme den branche. Jeg har et mål om, at midlerne skal være med til at sætte gang i et nyt bæredygtigt eksporteventyr for Danmark og et langt større plantebaseret forbrug blandt danskerne”.
Fondens bestyrelse består af følgende medlemmer:
- Jakob Lave (indstillet af Landbrug & Fødevarer)
- Trine Krebs (indstillet af Økologisk Landsforening)
- Lasse Vinderslev (indstillet af Plantebranchen)
- Søren Sand Kirk (indstillet af Fødevareforbundet NNF)
- Hanne Thorsøe (indstillet af Dansk Industri)
- Rune Christoffer Dragsdal (indstillet af Dansk Vegetarisk Forening)
- Marin Lysák (indstillet af Klimabevægelsen)
- Vagn Jelsøe (indstillet af Forbrugerrådet Tænk)
- Rasmus Pape (indstillet af Dansk Erhverv)
- Marie-Louise Boisen Lendal er medstifter og direktør i Tænketanken Frej, bestyrelsesmedlem i Friland A/S og medlem af regeringens klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.
Fakta:
- Folketinget vedtog enstemmigt at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer den 23. februar 2023.
- Der er i alt sat 675 mio. kr. af til fondens arbejde fra 2023 til og med 2030.
- Fonden for Plantebaserede Fødevarer er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021, indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
- Fonden har et sekretariat i Landbrugsstyrelsen, der betjener bestyrelsen og står for åbning af ansøgningsrunder, sagsbehandling og lignende.
Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressetelefon: + 45 2018 4052 eller
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dyrevelfærden for grise får stort løft med nye tiltag28.2.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts træder flere tiltag i kraft, der skal forbedre dyrevelfærden for grise. Tiltagene stammer fra Danmarks første dyrevelfærdsaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2024, og som nu er i fuld gang med at blive implementeret.
Strengere straffe for dyremishandling på vej27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med dyrevelfærdsaftalen blev regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget enige om at undersøge muligheden for strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Undersøgelsen er nu færdig, og dens anbefalinger er i tråd med regeringens ambitioner.
Fødevareministeren styrker dansk eksport: Besøger De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien19.2.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
I denne uge står fødevareminister Jacob Jensen (V) i spidsen for en dansk erhvervsdelegation til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Formålet med erhvervsfremstødet er at styrke handels- og samarbejdsrelationer, der fremmer dansk eksport af fødevarer og landbrugsteknologier.
269 millioner skal gøre danskernes mad grønnere12.2.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af vores fødevareproduktion får et økonomisk rygstød. 24 projekter har fået tilsagn om samlet 169 millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. Samtidig er en ny ansøgningsrunde med yderligere 100 millioner kroner åben.
Dyrevelfærdsaftale har nået en markant milepæl9.2.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
På dyrevelfærdsaftalens 1-års fødselsdag er næsten en tredjedel af initiativerne implementeret. Og der er udsigt til, at op mod halvdelen af aftalens initiativer er implementeret i løbet af 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum