Bestyrelsen: Brian Bech Nielsen fortsætter som rektor
7.4.2022 14:30:45 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet at ansætte Brian Bech Nielsen til at stå i front for Aarhus Universitet i en ny periode.
“Ud af et stærkt ansøgerfelt med højt kvalificerede ansøgere har ansættelsesudvalget i stor enighed peget på Brian Bech Nielsen som den bedste til at stå i spidsen for AU i de kommende fem år,” oplyser bestyrelsesformand Connie Hedegaard som formand for ansættelsesudvalget.
”Vores opgave har været at vælge den bedste rektor for AU. Det har vi, og det får vi med Brian Bech Nielsen.”
“Brian er simpelthen en dygtig rektor. Han er ambitiøs på universitetets og forskningens vegne, han har mangeårig ledelseserfaring, og så nyder han stor respekt. Ikke mindst også takket være sine stærke personlige egenskaber,” siger Connie Hedegaard.
Rektor i en tid med rivende udvikling
“Under Brian Bech Nielsens ledelse har AU positioneret sig stærkt i det danske universitetslandskab. Der er styr på økonomien, og der er lagt klare strategiske spor bl.a. med ingeniørsatsningen, store interdisciplinære satsninger, også inden for humaniora og samfundsvidenskab, og et styrket fokus på at bringe viden i spil til gavn for det omgivende samfund, bl.a. gennem et øget fokus på entreprenørskab og samarbejdet med eksterne partnere.”
Brian Bech Nielsen tager fat på sin sidste femårige periode som rektor i en tid, hvor universiteternes virke og mission i samfundet er i rivende udvikling.
“Der er mange politiske ønsker og krav til sektoren. Vi så det med udflytningsudspillet, og nu aktuelt lægger reformkommissionen op til at ændre på universitetsuddannelserne. Her er der brug for en rektor med dyb indsigt i og ideer til, hvordan universiteterne indfrier nationale behov og mål for uddannelse og forskning uden at gå på kompromis med den kvalitet, der er universitetets raison d’etre. Og samtidig skal AU bevare og udvikle sin stærke position internationalt og fortsat bidrage med løsninger på globale udfordringer,” siger Connie Hedegaard.
Et privilegium at stå i spidsen for AU
“Jeg er meget glad for, at bestyrelsen har besluttet at udpege mig som rektor i en ny periode. Vi har i universitetsledelsen igangsat en række strategiske satsninger for universitetet frem til 2025, og dem ser jeg meget frem til, at vi realiserer i de kommende år,” siger Brian Bech Nielsen.
“Det er et kæmpe privilegium at stå i spidsen for de dygtige og engagerede medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet. Vi har høje ambitioner på universitet og evnen til at sætte endnu tydeligere aftryk på samfundet. Både hvad gælder forskning, uddannelser og samarbejde.”
I løbet af de kommende måneder vil Brian Bech Nielsen besøge fakulteter, institutter og andre enheder.
“Jeg vil meget gerne diskutere universitetets udfordringer og muligheder med medarbejdere og studerende – og her vil der være rig lejlighed til dialog.”
Brian Bech Nielsen er født i 1957, gift og har to voksne døtre. Han er uddannet fysiker på Aarhus Universitet, hvor han har haft ledende stillinger som institutleder og dekan, inden han i 2013 blev rektor for Aarhus Universitet.
Ud over bestyrelsens formand og næstformand bestod ansættelsesudvalget af to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og et studentermedlem. Ansættelsesudvalget har indstillet Brian Bech Nielsen til bestyrelsen, der på sit bestyrelsesmøde d. 7. april har tilsluttet sig udvalgets indstilling.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Kommunikations- og pressechef Sys Christina Vestergaard: 23 67 00 12
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Helle Østergaard Kristiansen er Aarhus Universitets æresalumne 202611.9.2026 13:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i norsk energigigant er flere gange blevet fremhævet som en af verdens mest indflydelsesrige erhvervskvinder. I dag hædres hun for sin internationale karriere, som begyndte på Aarhus Universitet.
Fem AU-studerende modtager royalt rejselegat2.9.2026 13:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på bl.a. bidmærker i retsmedicinske undersøgelser og design af microchips.
Aarhus Universitet ansætter ny kommunikations- og pressechef2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sune Bové er ny chef for Kommunikation og Presse på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tiltræder den 15. oktober 2026.
Danmark har potentiale til det store rumeventyr31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rummissioner er inden for rækkevidde. Det kræver langsigtet finansiering og en gennemskuelig udvælgelse af projekter, konkluderer en ny rapport, som seks universiteter og Dansk Industri har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Uddannelse og Digitalisering.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet26.8.2026 09:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Den enes forskning har været med til at forbedre sundheden for millioner af kvinder og børn verden over. Den andens forskning gør det muligt at filme elektroners bevægelse. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag fem internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
