BESTSELLER tilfredse med Myanmar-afgørelse
3.10.2022 10:30:00 CEST | Bestseller A/S | Pressemeddelelse

BESTSELLER fik i 2021 udarbejdet en uafhængig redegørelse og vurdering af sit arbejde med at sikre ansvarlige produktionsforhold i Myanmar. Redegørelsen der blev gennemført af en internationalt anerkendt menneskerettighedsekspert, viste og pointerede, at den danske modevirksomhed har overholdt alle sanktioner, samt at tre af dens leverandører ikke har samarbejdet med militæret i Myanmar, hvilket var en påstand på det tidspunkt.
Nu har den offentlige og uafhængige klageinstitution Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) også taget stilling til BESTSELLERs due diligence og truffet afgørelse, der bekræfter og anerkender BESTSELLERs arbejde og løbende due diligence i Myanmar. Konklusionen i NCP Danmarks afgørelse er følgende:
”Baseret på forundersøgelsen vurderer NCP Danmark, at virksomheden har gennemført indgående, systematisk og løbende risikobaseret menneskeretlig due diligence. NCP Danmark finder derfor ikke grund til at undersøge klagens forhold nærmere. NCP Danmark har på den baggrund besluttet at afvise klagen,” lyder det i afgørelsen, som nu er blevet offentliggjort.
Tilfredshed hos BESTSELLER
Afgørelsen glæder BESTSELLER, der er tilfredse med udfaldet og anerkendelsen af dets arbejde med at sikre ansvarlige produktionsforhold i Myanmar:
”Vi er naturligvis glade for afgørelsen, der – ligesom den uvildige gennemgang fra 2021 og vores løbende dialog med eksperter – bekræfter, at vi tager vores ansvar alvorligt, arbejder grundigt og systematisk med vores due diligence og i det hele taget er bevidste om de muligheder og forpligtigelser, vi har i de lande, hvor vi er, og som vi arbejder meget ambitiøst med” siger Director for Global Sourcing i BESTSELLER, Michael W. Schultze.
Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd tilbyder mægling og/eller afgørelser i tvister mellem parter. I dette tilfælde har klager anmodet NCP Danmark om at tage stilling til BESTSELLERs arbejde i Myanmar. Det har NCP nu gjort, og klagen er altså nu blevet afvist.
Myanmar har siden 1. februar 2021 været underlagt et militærstyre, der tog magten i landet efter et kup. BESTSELLER har fordømt kuppet og har i sit arbejde med at sikre ansvarlige produktionsforhold også været bevidste om at undgå direkte eller indirekte støtte til militæret. Det er blandt andet dét systematiske arbejde, som NCP har vurderet og taget stilling til i sin afgørelse.
- - - - - - -
Læs mere:
- Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærds (NCP Danmark) afgørelse: https://virksomhedsadfaerd.dk/sites/default/files/2022-09/Afgoerelse-Bestseller-2022_WA.pdf
- Uvildig rapport og redegørelse – udarbejdet af Jonas Christoffersen, som i en årrække har været direktør for Institut for Menneskerettigheder – af BESTSELLERs arbejde med at sikre ansvarlige produktionsforhold i Myanmar: https://about.bestseller.com/media/3393/bestseller-redegoerelse-10-maj-2021.pdf
- Gennemgang af BESTSELLERs nuværende aktiviteter i Myanmar og de hensyn samt overvejelser, den danske modevirksomhed gør sig – https://about.bestseller.com/media/3591/bestseller-sustainability-report-2021.pdf
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
NAME IT præsenterer ambitiøst sats på børnesko4.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnetøjsbrandet NAME IT tager et nyt ambitiøst vækstinitiativ og lancerer nu kvalitetsfodtøj som en del af sortimentet. Med den nye kategori ønsker brandet at tilbyde familier og samarbejdspartnere et mere komplet produktunivers med alt til barnets garderobe og melde sig ind i konkurrencen mod veletablerede skobrands.
BESTSELLER sender 15.000 t-shirts til Smukfest4.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen i Skanderborg løfter nu sløret for, hvordan årets Smukfest crew t-shirt kommer til at se ud. T-shirten bliver hvert år uddelt til de tusindvis af frivillige, som hjælper med at skabe festen i Bøgeskoven – og er for første gang produceret af blandt andet indsamlet og genanvendt tøj.
BESTSELLER støtter naturfond med 19 millioner kroner7.5.2026 08:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af modevirksomhedens arbejde med at sikre biodiversitet samt beskyttelse og genopretning af naturarealer indtræder BESTSELLER nu som partner i fonden Regenerative Fund for Nature, der i forvejen samler andre internationale virksomheder i en fælles indsats.
BESTSELLER åbner Brande-puljen for ottende år i træk1.5.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
BESTSELLER åbner nu for ansøgninger til Brande-puljen, som skal være med til at støtte initiativer, der gør en forskel i og omkring Brande, hvor modevirksomheden har sit hovedsæde.
BESTSELLER udbetaler ekstraordinær medarbejderbonus for 80 millioner kroner9.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere i BESTSELLER belønnes med en ekstra uges løn efter at have nået en række bonusmål, der er relateret til virksomhedens arbejde med bæredygtighed på centrale kerneforretningsområder. Det sker på et tidspunkt, hvor BESTSELLER ser ind i en vanskelig tid med globale udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

