Bestseller A/S

BESTSELLER når vigtigt klimamål – samtidig venter langt de sværeste klimareduktioner forude

Del
På knap 100 sider udfolder BESTSELLER sine seneste skridt i den rigtige retning. Det sker i virksomhedens bæredygtighedsrapportering for året 2021, hvor alt fra klima og miljøpåvirkninger, over arbejdsforhold, menneskerettigheder og etik, til genanvendte materialer og innovation afdækkes. Mens modevirksomheden viser gode fremskridt på mange områder, klarlægger den samtidig centrale udfordringer, der kræver konkrete handlinger.

I 2021 nåede BESTSELLER nogle vigtige milepæle. Fra færdiggørelsen af en ny bindende international aftale om arbejdssikkerhed i leverandørkæden, tilslutningen af Nordeuropas største solcelleanlæg til det europæiske elnet til brede investeringer i innovative løsninger og muligheder, der skal accelerere BESTSELLER henimod en bæredygtig virkelighed.

Gode, rigtige skridt. Men på samme tid ønsker den danske modevirksomhed også at være åben og transparent, når det gælder de udfordringer, der samtidig præger bæredygtighedsagendaen.

”Der er ingen tvivl om, at vi står over for ret fundamentale problemstillinger – både i forhold til sædvanlige måder at drive forretning på og i forhold til vores planet. Men vi er fast besluttet på at gøre vores del, og vi vil gøre vores ypperste for at forbedre os,” siger Anders Holch Povlsen, BESTSELLERs CEO og ejer.

Bedre data og afkobling af vækst fra ressourcer
BESTSELLER tilsluttede sig i 2018 det globalt anerkendte Science Based Targets initiative (SBTi), som forankret i data og videnskab gør det muligt at sætte målbare og ambitiøse klimamål. 2021 er det første år, hvor BESTSELLER rapporterer om sine klimamål, og de sidste par års fokus på at forbedre og udbygge både dataindsamling og datakvalitet giver et godt afsæt til de kommende år, så indsatsen kan målrettes optimalt. På samme tid vidner den øgede data også om stigende kompleksitet og det store arbejde, der ligger foran.

”Vi er meget bevidste om, at langt størstedelen af BESTSELLERs samlede klimaaftryk findes i den indirekte værdikæde, og at det er her, vi virkelig skal nytænke vores forretningsmodel. Samtidig mener vi, at alle forandringer er nødt til at starte hos os selv” siger Dorte Rye Olsen, Head of Sustainability hos BESTSELLER.

Sidstnævnte viser sig meget tydeligt i tallene: hjulpet godt på vej af at overgå til 100 procent vedvarende energi – via åbningen af HEARTLANDs solcellepark – når BESTSELLER et af sine overordnede klimamål i slutningen af 2021.
Faktisk har overgangen til vedvarende energi bragt virksomheden forbi sit mål om 50 procents reduktion, hvilket dermed opnås allerede i det første rapporteringsår – hele ni år før tidsfristen.

Gode fremskridt, men stort arbejde forude
I mellemtiden har BESTSELLER som virksomhed dog oplevet en markant og positiv finansiel vækst, hvilket til gengæld udfordrer det andet overordnede klimamål for absolutte reduktioner i forsynings- og leverandørkæden – det såkaldte scope 3.
Øgningen på ni procent i BESTSELLERs samlede scope 3 emissioner kommer på trods af en signifikant reduktion i virksomhedens transportemissioner. Disse er blandt andet kommet i stand via samarbejder med fragtfirmaer som eksempelvis Mærsk, der sikrer, at modevirksomhedens oversøiske transport bliver klimaneutral.

”Vores data viser, at vi har formået at reducere klimapåvirkningen per produkt, ved blandt andet at benytte alternative materialer. Dog er vores samlede emissioner for scope 3 steget grundet vores vækst,” fortæller Dorte Rye Olsen.

Hun påpeger, at det at afkoble øget udledning af drivhusgasser fra økonomisk vækst er en af de centrale udfordringer i forhold til klimaet.

”Den indirekte CO2-udledning nødvendiggør forandringer i led længere væk fra ens indflydelse og i andre virksomheder, hvilket kræver klare incitamenter, tæt samarbejde, øgede investeringer og ikke mindst data-transparens. Generelt er der behov for systemiske forandringer igennem hele værdikæden,” siger Dorte Rye Olsen.

Ovenstående kræver en løbende konsolidering af BESTSELLERs leverandørkæde. Et estimat viser, at virksomheden kan reducere sit klimaaftryk med 50 procent i sin primære leverandørkæde ved at reducere antallet af leverandører og samtidig arbejde med dem, der performer højt på bæredygtighed og som har ambitiøse klimastrategier.
BESTSELLERs CEO, Anders Holch Povlsen, istemmer, at der er behov for at accelerere yderligere:

”For at nå de ambitiøse mål, vi har sat os, er vi nødt til at øge vores bidrag til – og investeringer i – innovation, samt tage konkrete skridt til at afkoble sammenhængen mellem forretningsvækst og ressourceforbrug. Dette er langt fra en nem opgave, og det kræver kollektiv handling på alle områder fra råvarer til slutforbruger og videre endnu. Forretningsambitioner kan ikke længere være på klodens bekostning.”

Find BESTSELLERs bæredygtighedsrapport for 2021 på www.bestseller.com

Billeder

Information om Bestseller A/S

Bestseller A/S
Bestseller A/S
Fredskovvej 5
7330 Brande

+45 99 42 32 00https://bestseller.com/

Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S

Jesper Buchs unge iværksættere åbner unik butik med dansk modebrand3.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For første gang får studerende fra Jesper Buchs Iværksætterakademi en ganske særlig mulighed for at prøve kræfter med virkeligheden i den danske detailbranche, når de fra fredag den 5. april skal drive en modebutik i det centrale København helt på egen hånd. Projektet er skabt i samarbejde mellem blandt andre Jesper Buch og BESTSELLER-brandet SELECTED i en fælles ambition om at fremme dansk iværksætteri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye