BESTSELLER-medarbejdere sender coronastøtte til Bangladesh med særlig donation
22.12.2021 06:00:00 CET | Bestseller A/S | Pressemeddelelse

Når BESTSELLER-kollegerne i år går på juleferie, er det ikke kun med en gave og en stor anerkendelse for den indsats, de har leveret gennem året. Det er også med en vished om, at de er med til at støtte et land, som fortsat er meget hårdt ramt af coronapandemien.
I år uddeler BESTSELLER og BESTSELLER Foundation nemlig en særlig donation til Bangladesh, hvilket gøres i medarbejdernes navn som en del af virksomhedens nytårsgave til medarbejderne:
– Bangladesh er et af de lande, som er meget hårdt ramt af pandemien. Ikke kun af Corona, men også eftervirkningerne, som nu har resulteret i lukkede undervisnings- og sociale tilbud, hvilket ellers er helt afgørende for mange mennesker. Det vil vi gerne prøve at ændre på, og udover vores arbejde for at gøre en langsigtet forskel i landet, gør vi det nu også med en donation, siger Michael W. Schultze, der er direktør for Global Supply Chain i BESTSELLER.
I alt uddeler BESTSELLER i samarbejde med fonden BESTSELLER Foundation godt 3,5 mio. kr. i medarbejdernes navn til landet. Støtten går blandt andet til vacciner og sociale tilbud på tværs af hele Bangladesh.
Samarbejde med organisationer
Donationen sker i samarbejde med fire lokale organisationer fra Bangladesh, som på hver sin vis støtter op om og bidrager til en bedre hverdag for ikke mindst de mange mennesker, som arbejder i landets store tekstilindustri.
– Donationen kan gøre en forskel for rigtige mange. Det er vigtigt, at vaccineindsatsen bliver styrket i landet, og derfor støtter vi helt konkret denne, ligesom donationen også er målrettet uddannelsestilbud, som kan medvirke til, at landet kan rejse sig oven på en meget udfordrende pandemi. Bangladesh er hårdt ramt, og denne donation løser ikke alt. Men vi er overbeviste om, at den kan være et blandt flere positive bidrag, siger Jannek Hagen, direktør i BESTSELLER Foundation.
BESTSELLER Foundation arbejder for bæredygtig udvikling og har siden 2015 investeret og uddelt godt 200 millioner til initiativer, der skal skabe varige forandringer og forbedringer. Herunder også en række særskilte corona-hjælpepakker til bl.a. Læger uden Grænser, Myanmar og det danske sundhedsvæsen.
- - - - - - - - - - - - - -
FAKTA:
BESTSELLER og BESTSELLER Foundation donerer i alt 3,5 millioner til coronastøtte i Bangladesh.
Donationen gives i medarbejdernes navn som en del af den årlige julegave, medarbejdere i BESTSELLER får.
Donationen sker i samarbejde med organisationerne, som alle modtager støtte og skal hjælpe med at sikre, at de gør en forskel for modtagerne: The Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association (BGMEA), JAAGO Foundation, UCEP Bangladesh og Bangladesh Legal Aid and Services.
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER sender 15.000 t-shirts til Smukfest4.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen i Skanderborg løfter nu sløret for, hvordan årets Smukfest crew t-shirt kommer til at se ud. T-shirten bliver hvert år uddelt til de tusindvis af frivillige, som hjælper med at skabe festen i Bøgeskoven – og er for første gang produceret af blandt andet indsamlet og genanvendt tøj.
BESTSELLER støtter naturfond med 19 millioner kroner7.5.2026 08:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af modevirksomhedens arbejde med at sikre biodiversitet samt beskyttelse og genopretning af naturarealer indtræder BESTSELLER nu som partner i fonden Regenerative Fund for Nature, der i forvejen samler andre internationale virksomheder i en fælles indsats.
BESTSELLER åbner Brande-puljen for ottende år i træk1.5.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
BESTSELLER åbner nu for ansøgninger til Brande-puljen, som skal være med til at støtte initiativer, der gør en forskel i og omkring Brande, hvor modevirksomheden har sit hovedsæde.
BESTSELLER udbetaler ekstraordinær medarbejderbonus for 80 millioner kroner9.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere i BESTSELLER belønnes med en ekstra uges løn efter at have nået en række bonusmål, der er relateret til virksomhedens arbejde med bæredygtighed på centrale kerneforretningsområder. Det sker på et tidspunkt, hvor BESTSELLER ser ind i en vanskelig tid med globale udfordringer.
Kendt Aarhus-hotel skifter ejer22.12.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND og Kilden & Hindby har i dag offentliggjort overtagelsen af Marselis Hotel, et vartegn i Aarhus kendt for sin unikke arkitektur og naturskønne beliggenhed ved Aarhusbugten og Marselisborgskovene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

