BESTSELLER lancerer nyt herrebrand
10.8.2023 12:00:00 CEST | Bestseller A/S | Pressemeddelelse
Onsdag på Copenhagen Fashion Week præsenterede BESTSELLER sit nyeste herretøjsbrand ANNARR, som jagter en mere high-end markedspositionering end modevirksomhedens øvrige brands.

Inspireret af Københavns urbane miljø og det pulserende liv i den danske hovedstad ønsker det nye herrebrand ANNARR at klæde den moderne mand på til en hverdag med både arbejde og sociale arrangementer.
Designfilosofien kaldes 'One wardrobe', og ideen er, at samme garderobe matcher dagens forskellige situationer, og at de enkelte styles kan bruges sæson efter sæson.
"Vi præsenterer kvalitets styles inspireret af street- og workwear. Overordnet er vores udtryk moderne, men der er også plads til tidløse klassikere. Pasform og kvalitet definerer vores brand, som appellerer til den bevidste mand, der værdsætter holdbarhed og ansvarlighed i mode," siger Per Holk Reinertsen, Brand Manager i ANNARR.
Fokus på transparens
ANNARR betyder 'den næste' på oldnordisk. Navnet bærer dels en tydelig reference til brandets nordiske oprindelse, men også ideen om at imødekomme en af fremtidens forbrugertrends.
"Generelt bevæger herremode sig hurtigt lige nu. Mænd vil klæde sig smartere og bliver mere bevidste om at købe mindre og bedre tøj. Det imødekommer vi med ANNARR. Vi har et lidt højere prisniveau og et skarpt fokus på materialer og kvalitet. Det kvalificerer ANNARR til at komme ind hos udvalgte forhandlere, der vil det samme som os – vi ønsker ikke, at ANNARR skal ligge alle steder,” siger Per Holk Reinertsen.
Modetøjet fra ANNARR er udstyret med QR-koder, så forbrugeren får adgang til viden om blandt andet forsyningskæden, fiberindhold og plejeinstruktioner. Samtidig anvender det nye herretøjsbrand en høj andel af økologiske, genanvendte og certificerede materialer fra blandt andet Italien.
Om ANNARR
- ANNARR er navnet på et nyt herretøjsbrand fra modevirksomheden BESTSELLER.
- Mærket stræber efter en premium markedspositionering og målretning mod fysiske high-end butikker samt udvalgte online butikker og stormagasiner.
- ANNARR henvender sig til den moderne mand, som ønsker en garderobe med færre stykker tøj af høj kvalitet.
- ANNARR blev lanceret under Copenhagen Fashion Week SS24 ved et event på Billedhuggerskolen Charlottenborg.
- Den første kollektion sælges til forbrugerne i foråret 2024.
Nøgleord
Kontakter
Lise BlomCommunication Specialist
Tlf:+45 25514368lise.thuesen@bestseller.comBilleder
OM BESTSELLER
- BESTSELLER er en international, familieejet modevirksomhed grundlagt af Holch Povlsen-familien i Denmark i 1975.
- BESTSELLER sælger og markedsfører sine produkter under mere end 20 forskellige brands, herunder JACK & JONES, VERO MODA og ONLY, og tilbyder tøj og tilbehør målrettet kvinder, mænd, teenagere og børn. Produkterne bygger på konceptet god kvalitet til konkurrencedygtige priser.
- BESTSELLERs produkter sælges i 70 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Mellemøsten samt globalt via onlineplatforme.
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER udbetaler ekstraordinær medarbejderbonus for 80 millioner kroner9.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere i BESTSELLER belønnes med en ekstra uges løn efter at have nået en række bonusmål, der er relateret til virksomhedens arbejde med bæredygtighed på centrale kerneforretningsområder. Det sker på et tidspunkt, hvor BESTSELLER ser ind i en vanskelig tid med globale udfordringer.
Kendt Aarhus-hotel skifter ejer22.12.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND og Kilden & Hindby har i dag offentliggjort overtagelsen af Marselis Hotel, et vartegn i Aarhus kendt for sin unikke arkitektur og naturskønne beliggenhed ved Aarhusbugten og Marselisborgskovene.
BESTSELLER åbner flagship store i København27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun facaden står tilbage i den historiske hjørnebygning på Gammeltorv, som efter flere års omfattende ombygning nu genåbner som flagship store for modevirksomheden BESTSELLER. Renoveringen er gennemført med blik på at skabe en moderne retailbutik men med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og bevaringsværdighed.
HEARTLAND 2024/2521.11.2025 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2024/25.
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








