Bestøvningsatlas for klodens afgrøder
20.1.2022 05:30:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Ikke mindre end 75% af verdens vigtigste fødevare-afgrøder er i et eller andet omfang afhængigt af bestøvning med dyr. Selv om flere videnskabelige studier påviser den vigtige synergi mellem vilde dyr og bestøvningen af vores afgrøder, så har der indtil nu ikke været en samlet global oversigt.
I den udgivne database, der har fået navnet ”CropPol”, kan et internationalt forskerhold, der tæller over 100 forskere, for første gang kortlægge 48 kommercielle afgrøders afhængighed af vilde bestøvere på kryds og tværs af 32 forskellige lande og hen over en tidslinje på over tre årtier.
På basis af denne database kan der nu skabes bedre forståelse af samspillet mellem vilde bestøvere og afgrøder; ikke mindst kan det skabe forståelse for betydningen af tab af bestøvere i forskellige verdensdele og for specifikke afgrøder i takt med, at biodiversiteten presses som følge af landskabsændringer og klimaforandringerne.
I Danmark har to forskergrupper fra hhv. Københavns Universitet og Aarhus Universitet samarbejdet tæt for at bidrage til den nye database. På Aarhus Universitet er det Yoko Luise Dupont fra Social-Ecological Systems Simulations Centre på Institut for Ecoscience.
”Databasen er skabt for at kunne samkøre data fra hele verden, der er publiceret i videnskabelige studier. CropPol tilbyder forskere fra hele verden en helt unik mulighed for at udforske sammenhænge mellem bestøvning og frø/frugtsætning, både generelle globale tendenser, og for specifikke afgrøder. På den måde kan vi arbejde på bæredygtige løsninger, der kan blive en del af den grønne omstilling.
Det er et vigtigt område, da forandringer i klimaet og brugen af landjorden spiller afgørende ind både på naturen og vores landbrug. CropPol inviterer også til forskersamarbejde på tværs af lande og verdensdele, og er dermed et stærkt redskab til at adressere globale udfordringer som fødevaresikkerhed og tab af biodiversitet,” siger seniorforsker Yoko Luise Dupont.
Globalt udsyn
Netop databasens globale funktionalitet i kombination med den offentlige tilgængelighed er det, der gør den så nyskabende og potentielt afgørende i en række videnskabelige spørgsmål på sigt, forklarer lektor Bo Dalsgaard, der er en af de medvirkende forskere fra Center for Macroecology, Evolution & Climate på GLOBE Instituttet på Københavns Universitet:
”Trefjerdedele af klodens kommercielle afgrøder er i større eller mindre grad afhængige af dyrebestøvere for frø og frugtsætning. Selvom vi kan dyrke afgrøder såsom ris, majs og hvede der ikke er afhængige af dyrebestøvning, så tror jeg vi alle gerne vil have et diverst udvalg af fødevarer i vores supermarkeder. Det er derfor helt afgørende med mere viden, og verden over har der da også været stigende interesse for at forstå, hvordan globale forandringer påvirker den kritiske økosystemtjeneste som bestøvningen giver os mennesker. Men da standardiserede data om afgrøde-bestøvning er svære at fremskaffe, har vi været begrænsede i vores muligheder for at se de globale tendenser og udfordringer.
Det kan vi nu med CropPol, og vi går en spændende tid i møde da vi nu mere præcist kan identificere hvordan landskabsændringer og klimaforandringer ødelægger planter og dyrs samspil. Vi er fra dansk side derfor meget glade for at bidrage til databasen” siger Bo Dalsgaard.
CropPol er skabt ved at samle data og fund fra alverdens forskning, og det er ambitionen at databasen er dynamisk og løbende skal udbygges med ny viden og flere datapunkter. Den gigantiske vidensbank skal gøre det muligt for alle – med eller uden videnskabelig baggrund – at tilgå viden.
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Yoko Luise Dupont,
Institut for Ecoscience,
Aarhus Universitet,
Telefon: 87159046
Mail: yoko.dupont@ecos.au.dk
Lektor Bo Dalsgaard,
Center for Macroecology, Evolution and Climate
Københavns Universitet,
Telefon: 35321274
Mail: bo.dalsgaard@sund.ku.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
