Region Hovedstaden

Bestil tid til revaccination og undgå kø

Del
Sundhedsstyrelsen går nu i gang med at invitere en større gruppe borgere til revaccination. Det er en rigtig god ide at bestille tid til vaccination for at mindske risikoen for kø og trængsel ved Region Hovedstadens vaccinecentre.

Sundhedsstyrelsen er i dag gået i gang med at invitere et større antal borgere til revaccination mod COVID-19.

Invitationerne lander hos borgerne i e-Boks – eller eventuelt med post - om kort tid, og det vil sandsynligvis give regionens vaccinationscentre og pop up-vaccinationssteder ekstra travlt. Derfor er det en rigtig god ide at bestille tid på vacciner.dk til revaccination i et af landets mange vaccinecentre. Selv om man bor i Region Hovedstaden bestemmer man nemlig selv, hvor i landet man vil vaccineres.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at borgerne får en god oplevelse, når de skal vaccineres. Og her betyder det især noget, at man ikke behøver at stå i kø og vente. Derfor vil jeg opfordre til, at de, som nu indkaldes til revaccination, går ind på vaccine.dk og booker en tid og på den måde mindsker risikoen for at stå i kø, siger Helene Bliddal Døssing, som er vicedirektør og ansvarlig for test- og vaccination i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Flest vacciner i større centre
I Region Hovedstaden er der i øjeblikket syv vaccinationscentre, hvor man kan booke tid, samt en række pop up-vaccinationssteder, hvor man blot møde op uden tidsbestilling.

Pop-up vaccinationscentrene, der er oprettet i samarbejde med kommunerne, har mindre kapacitet end regionens større centre. Så hvis man vælger at gå direkte i pop up-vaccinationstilbud uden tidsbestilling, eller benytter drop in-muligheden i de store vaccinationscentre uden tidsbestilling, kan man risikere kø og ventetid.

- Da mange borgere inviteres samtidig, vil det måske først være muligt at få en tid til revaccination om et par uger. Det skal man ikke være urolig over, da den vaccination man allerede har, fortsat virker og kun gradvist aftager, understreger Helene Bliddal Døssing.

Bestil tid på vacciner.dk
Se adresser til Region Hovedstadens vaccinationscentre
Find oversigten over vaccinationscentre i hele Danmark
Læs Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse

Yderligere information kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye