Besøgsrestriktionerne på Furesøs plejehjem er ophævet
1.3.2021 08:23:09 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

90 procent af beboerne på Furesøs plejehjem er blevet færdigvaccineret mod corona. Det samme er mange ansatte. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed ophævet besøgsrestriktionerne på Furesøs plejehjem undtagen i Blommehaven på Lillevang, som dog forventes at blive ophævet inden længe.
”Det er meget glædeligt, at beboerne på vores plejehjem nu kan modtage flere besøg. Selvom de ansatte har gjort en kæmpe indsats for at holde humøret oppe, er der intet så godt som familiebesøg. Dog vil jeg appellere til, at pårørende følger anbefalingerne fra plejehjemmene om stadig at holde afstand, spritte af og bære mundbind. Der er stadig smitte i hovedstadsområdet, og vi vil endelig ikke have den ind på plejehjemmene”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Plejehjemmene beder pårørende om at holde to meters afstand til den ældre, bære mundbind under besøget og spritte hænder. De opfodrer også til, at man lader sig teste inden besøget. Det kan man både gøre i Farum Arena, der har åbent alle dage fra kl. 8-20, og i Værløse Hallerne i uge 9 fra tirsdag-søndag kl. 8-13.45.
Pop up-vaccinationer
Der har også været gang i vaccinationerne til kommunens allerældste, der modtager pleje og praktisk hjælp fra kommunen. To gange har der været pop up-vaccinationscentre på Skovgården i Værløse. Her er 149 borgere og 28 ansatte blevet vaccineret.
Der bliver planlagt endnu et tilbud om pop up-vaccination på Skovgården i uge 10. Målgrupperne for denne pop up-vaccination er primært borgere i målgrupperne 2 og 3. Dernæst borgere i målgruppe 5. Fælles for målgruppen er, at man har brug for kommunens hjælp til at komme til og fra vaccinationssted.
Furesø Kommune forventer, at der bliver mulighed for udkørende vaccinationsfunktion til botilbud fra uge 9.
Kontakter
Anette Helt Hansen, , Områdeleder, Sundhed, Træning, Aktivitet og Rehabilitering, og Sundhedsfaglig Uddannelsesenhed, tlf. 7216 4333.
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?9.6.2026 11:49:08 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.
Tryg start for nye hænder: Introforløb styrker kvalitet og tryghed i ældreplejen8.6.2026 09:32:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt fælles introduktionsforløb for ufaglærte medarbejdere er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre høj kvalitet og trivsel i Furesøs ældrepleje. Hold 1 har allerede bestået de 8 dages introforløb, mens hold 2 netop har sat sig på skolebænken.
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kom og diskuter dilemmaer med politikere den 9. juni22.5.2026 13:06:45 CEST | Pressemeddelelse
Skal rabat til seniorer fjernes og kanaliseres til skoleområdet? Skal skolerne omlægge arbejdet, så flere børn kan blive en del af de almene fællesskaber? Skal Furesø have flere virksomheder og dermed flere indtægter til velfærd selvom, det kan betyde færre naturarealer? Furesø Byråd inviterer: Kom og diskuter dilemmaer den 9. juni. Det er første skridt i budgetprocessen.
Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber21.5.2026 11:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

