Aalborg Zoo

Besøgsrekord til ny Halloween-fejring i Aalborg Zoo.

Del
Gæsterne strømmede til den uhyggeligt hyggelige Halloween i Aalborg Zoo i efterårsferien og gav årets mest besøgte dage.

I efterårsferien skabte tusindvis af græskar, svævende spøgelser, døde dyr, skeletter og sære skygge-væsener en uhyggelig hyggelig stemning i Aalborg Zoo, der for første gang fejrede Halloween. Og med stor succes! Tæt på 30.000 mennesker nåede at hygge og gyse i løbet af efterårsferien, og det resulterede i besøgsrekord med over 4000 gæster i haven to dage i træk.

- Vi må sige, at vores gæster har taget helt utrolig godt imod vores nye Halloween-fest og fuldstændig overgået vores forventninger, og det er vi naturligvis super glade for, siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.

Det er oplevelsesdesigner, Lars Jeppesen, der står bag udsmykning og design på Halloween i Zoo, men hele havens personale har været involveret i at skabe den helt rigtige (u)hyggelige stemning, og selv dyrene gav deres bidrag, ved at guffe lystigt af store orange græskar.

- Vi har skabt vores egen Zoo-version af Halloween, hvor dyrene er i fokus, og vi har blandt andet anlagt en kirkegård for uddøde dyrearter for at skabe opmærksomhed omkring dyrearter, der er truet og forsvinder med alt for stor hastighed, siger Henrik Vesterskov Johansen.

Efterårsferiens flotte besøgstal er blevet suppleret med mange gode anmeldelser og tilfredse reaktioner fra havens gæster, og det giver inspiration og motivation til endnu mere Halloween næste år.

- Vi er allerede begyndt at udvikle på næste års fejring, så den bliver endnu flottere og (u)hyggeligere, men først glæder vi os til Jul i Zoo, der åbner 18. november og har temaet Et Eventyr fra Nordpolen. Her byder vi også på en del nyheder og store overraskelser i løbet af julemåneden, siger Henrik Vesterskov Johansen.

Kontakter

Billeder

Information om Aalborg Zoo

Aalborg Zoo
Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

+45 9631 2929https://aalborgzoo.dk/

I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye