TEKNIQ Arbejdsgiverne

Beskæftigelsesrekord i installationsbranchen

Del
Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser en rekordhøj beskæftigelse i installationsbranchen. Hos brancheorganisationen TEKNIQ glæder man sig over, at branchen har øget beskæftigelsen i en tid, hvor ledigheden i branchen er lav.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort beskæftigelsestal, og de viser, at der i første halvår af 2018 er sket en stor fremgang i antallet af beskæftigede i installationsbranchen. I dag er 46.657 personer beskæftiget i installationsbranchen, og dermed har branchen slået beskæftigelsesrekorden fra 2007, hvor branchen havde 45.586 beskæftigede.

Tallene vækker glæde hos brancheorganisationen TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-virksomheder, som udgør installationsbranchen. Her siger adm. direktør Niels Jørgen Hansen, at man særligt glæder sig over den rolige og positive udvikling, som branchen har gennemgået de seneste år.

”Installationsbranchens virksomheder har øget beskæftigelsen i en tid, hvor der er utrolig lav ledighed blandt elektrikere og vvs’ere. Årsagerne skal blandt andet findes i, at virksomhederne ansætter flere lærlinge, og de er blevet bedre til at fastholde og rekruttere nye medarbejdere med forskellige profiler. Branchen har på den måde formået at opretholde vækst og følge med de stigende ordrebøger, uden det er kommet ud af kontrol,” siger Niels Jørgen Hansen.

Han understreger, at det fremadrettet kræver en yderligere indsats fra branchen for at øge arbejdsstyrken, men der er også brug for politiske initiativer.

Nærmere information:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, træffes på mobil 40 74 43 60

Billeder

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye