Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministerens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 2019

Del

I januar 2019 var der 2.776.000 personer i job. Ser man på den private sektor, er der kommet 7.200 flere job i januar måned.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Beskæftigelsestallet for januar måned viser, at den gode udvikling fortsætter i det nye år. I januar 2019 kom der 7.200 flere private job. Siden sommeren for tre år siden er der i alt kommet 168.300 flere private job. Det er rekordmange job og svarer til godt 128 flere private job om dagen i perioden.

- Samtidig ser vi også, at rigtig mange forlader kontanthjælpssystemet. De seneste to år er antallet af borgere på kontanthjælp faldet i alle kommuner med undtagelse af Ærø. Faldet i de enkelte kommuner er typisk på over 15 procent. Samtidig kan vi se, at færre børn oplever, at deres forældre er på kontanthjælp. Det er godt, for har børn forældre på kontanthjælp, så stiger risikoen for, at de også selv kommer på kontanthjælp, når de bliver voksne. Så det er altså også et spørgsmål om at bryde den sociale arv.

- Når det går godt, skal vi også sikre, at virksomhederne kan få de medarbejdere, der er brug for. Derfor arbejder vi på, at flere skal med, og det gør regeringen senest med en flaskehalspakke til 100 millioner kroner til bl.a. at opkvalificere ledige.

- Vi har også ændret definitionen af, hvornår der er mangel på arbejdskraft, så den bedre følger den aktuelle situation i virksomhederne. Er der mangel på arbejdskraft, har det blandt andet betydning for lediges muligheder for at blive opkvalificeret og virksomhedernes muligheder for at hente arbejdskraft uden for EU.

- Regeringen er optaget af, at virksomhederne får flere veje til at skaffe medarbejdere, når efterspørgslen gør det svært. Ellers kan det koste arbejdspladser, fordi virksomheder må sige nej til ordre.

Se beskæftigelsestallene her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye