Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministerens kommentar til ledighedstallet for maj 2018

Del

Ledigheden er faldet med 900 i maj, og den er nu nede på 109.300 personer.

----------------------

Rettet version: Slåfejl i rubrik rettet.

----------------------

Ledigheden er faldet i maj 2018. Der var således 900 færre ledige end måneden før, og dermed er ledigheden uændret på 4,0 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 109.300 personer. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge Danmarks Statistik kan det fortsat forventes, at der er lettere øget usikkerhed i såvel ledighedsniveauet som i udviklingen fra måned til måned fra og med juli 2017, hvor datakilderne vedrørende dagpengemodtagerne blev ændret. I takt med, at der er opdaget indberetningsfejl er ledighedstallet blevet korrigeret bagudrettet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Ledigheden fortsætter med at falde i maj måned. Samtidig fortsætter beskæftigelsen med at slå rekord, så det går rigtig godt.  Og der er alene siden sommeren 2015 kommet 133.000 job i den private sektor.

- Det er meget positivt, at ledigheden falder, og flere kommer i job. Også på kontanthjælpsområdet går det i den grad i den rigtige retning. I marts 2018 var der 23.600 færre fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet end i april 2016, hvor kontanthjælpsloftet trådte i kraft.

- Når der gang i økonomien, er det helt afgørende, at der er fokus på, at virksomhederne kan få de hænder, de har brug for. Og vi ser flere tegn på, at efterspørgslen stiger. I foråret 2018 har der været ca. 16.800 forgæves rekrutteringer – det højeste i ti år. Regeringen har sat ind på flere områder for at forebygge flaskehalse og vil efter sommerferien komme med et udspil, der skal styrke virksomhedernes mulighed for at rekruttere relevant udenlandsk arbejdskraft.

Se ledighedstallene her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

I takt med alderen: Flere forventer at arbejde efter pensionen4.4.2019 08:15:58 CESTPressemeddelelse

Flere forventer at udskyde livet som folkepensionist jo tættere de kommer på pensionsalderen. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der baserer sig på svar fra omkring 11.500 personer over 50 år. Kigger man på gruppen mellem 50 og 59 år med tungt eller hurtigt arbejde, så forventer otte procent at arbejde efter pensionen, mens det for dem mellem 60 og 64 år med tilsvarende arbejde er 15 procent. Det vil sige, at der næsten er tale om en fordobling. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Det er godt, at flere seniorer gerne vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet i takt med, at folkepensionsalderen nærmer sig. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver vi ældre og har det heldigvis også bedre oppe i årene. Derfor er der behov for at flere, der kan, arbejder efter pensionen, hvis vi skal have råd til et stærkt velfærdssamfund. - Noget af udviklingen kan selvfølgeligt skyldes, at dem, der er nedslidte, har trukket sig tilbage, når de run

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum