Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Beskæftigelsesministerens kommentar til ledighedstallet for juli 2018

31.8.2018 09:16:04 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse

Del
Der blev 400 færre ledige i juli 2018, viser tal fra Danmarks Statistik. Samlet er der godt 107.000 ledige.

Rubrik rettet

----

Ledigheden er faldet i juli 2018. Der var således 400 færre ledige end måneden før. Ledigheden er uændret på 3,9 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 107.300 personer. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. 

Ifølge Danmarks Statistik kan det fortsat forventes, at der er lettere øget usikkerhed i såvel ledighedsniveauet som i udviklingen fra måned til måned fra og med juli 2017, hvor datakilderne vedrørende dagpengemodtagerne blev ændret.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- I juli måned ser vi et fald i ledigheden. Samtidig fortsætter beskæftigelsen med at slå rekord, og det understreger, at dansk økonomi er i topform. Siden sommeren 2015 er der kommet 144.800 job i den private sektor, og i juni 2018 var der næsten 2,75 millioner personer i job. Det er det højeste antal lønmodtagere i Danmark nogensinde.

- Vi skal udnytte, at der er godt gang i hjulene og efterspørgsel på arbejdskraft. Her er det vigtig, at man som ledig får den rigtige hjælp og ikke render panden mod en bureaukratisk mur. Derfor har Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti netop indgået en aftale, der er en gennemgribende ændring af beskæftigelsesindsatsen.

- Det er historisk, at vi på den måde rydder ud i regeljunglen og skaber mere enkle regler. For borgerne, virksomhederne og kommunerne. Vi får fx sat en stopper for kravet om, at ledige skal søge arbejde, selvom de har fået et job, de snart begynder på. Og digitale løsninger gør fremover livet lettere for virksomhederne, som slipper for blanketter og andre former for registrering. Mens kommunerne får større frihed til at vælge den rigtige indsats.

- Med den større frihed følger også et større ansvar. Vi vil derfor følge kommunernes indsats tæt og skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar. Ingen må blive overladt til sig selv.

- I en tid med økonomisk opsving skal vi også sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det skal vi gøre ved at opkvalificere flere, men vi skal også gøre det lettere for virksomhederne at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ellers risikerer vi, at manglen på arbejdskraft koster ordrer og dermed arbejdspladser. Regeringen kommer derfor snart med et udspil, der er en del af den netop fremlagte finanslov. For at få input mødtes integrationsminister Inger Støjberg og jeg i sidste uge med arbejdsmarkedets parter.

Se ledighedstallene her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 5123 2830

Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse

For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.

Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye