Beskæftigelsesministerens kommentar til ledighedstallet for december 2018
31.1.2019 09:07:35 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Ledigheden er faldet i december 2018. Der var således 700 færre ledige end måneden før. Ledigheden er blevet nedjusteret for november måned, så ledigheden i både november og december nu ligger på 3,8 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 104.400 fuldtidspersoner i december. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Ledigheden fortsætter med at falde i december måned, samtidig med at flere og flere kommer i beskæftigelse. Det er positivt, at så mange flere har fået foden inden for på arbejdsmarkedet. Siden Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten i sommeren 2015, er bruttoledigheden faldet med 20.600 fuldtidspersoner.
- Vi kan også se, at antallet på offentlig forsørgelse generelt rasler ned. Godt 60.000 færre fuldtidspersoner på tre år. Det svarer til, at udgifterne til offentlig forsørgelse er 4,8 mia. kr. lavere end i 2015. Det er en kæmpe gevinst for den enkelte, som kommer i job. Det er også en gevinst for samfundet, fordi det frigør penge til andre ting, som vi alle sammen nyder godt af, som fx skoler, hjælp til ældre og sundhed.
- Det er også nu med et opsving, at vi skal få alle med. Derfor har vi tidligere afsat over 420 mio. kr. til udsatte på kontanthjælp. Senest har vi givet penge, som sikrer alle, der har været mindst et år på kontanthjælp, en ekstra indsats. Det skylder vi dem, så chancerne for at komme videre stiger. Det kan fx være i et fuldtidsjob eller et fleksjob på få timer om ugen.
- Man skal samtidig sikre, at man som ledig står til rådighed. Ikke mindst i en situation som nu, hvor der er rift om hænderne. Derfor er det bekymrende, når man kan se, at næsten 30 procent af de jobparate ikke registrerede nogen jobsøgning i september. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Derfor har jeg skrevet til alle landets kommuner og samtidig bedt de af dem, hvor problemet er størst, om at rette op. Når man er jobparat, skal man naturligvis søge job. Længere er den ikke.
Se tallene her.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
