Beskæftigelsesminister Troels Lund beklager aftale om forordning 883
19.3.2019 16:46:21 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Rådet er tirsdag blevet enige om en aftale om forordning 883, der blandt andet betyder, at man efter én måneds uafbrudt arbejde og medlemskab af en a-kasse kan sammenlægge perioder fra et andet EU-land for at optjene ret til dagpenge. Borgere fra andre EU-lande vil således kunne få hurtigere få adgang til danske dagpenge, end de kan i dag.
Den nye aftale lægger desuden op til, at man fremover kan tage sine dagpenge med til andre EU-lande i seks måneder som jobsøgende, i stedet for kun tre måneder som i dag.
Endelig skal ledige, der har arbejdet i et andet EU-land, end hvor de bor, kunne modtage dagpenge fra beskæftigelseslandet efter seks måneders arbejde.
Aftalen er endnu kun foreløbig, og den skal formelt godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Det er en meget trist dag for Danmark og en trist dag for EU. Jeg er langt fra tilfreds med det, der er opnået foreløbig enighed om. Derfor har Danmark stemt imod linjen i Rådet, og jeg er trods nederlaget glad for, at vi har taget kampen op sammen med blandt andre Tyskland og Holland.
- Der er ikke mange EU-borgere, som i dag bruger mulighederne for at sammenlægge a-kasseperioder i hjemlandet til at få dagpenge i Danmark. Det ændrer ikke på, at vi kommer til at følge udviklingen tæt og vil være klar til at skærpe kontrollen, hvis der er tegn på misbrug, når EU-borgere fremover hurtigere kan få dagpenge.
- Når det er sagt, skal vi også huske, at vi generelt har store fordele af vores EU-medlemskab og af den fri bevægelighed.
Danmark afventer nu formelt aftaleteksten om forordningen.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 5123 2830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Presseinvitation: Beskæftigelsesministeriet overdrages til Ane Halsboe-Jørgensen3.6.2026 10:46:36 CEST | Pressemeddelelse
Ane Halsboe-Jørgensen er ny beskæftigelsesminister og minister for ligestilling i Regeringen Mette Frederiksen III.
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
