Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juli 2022
23.9.2022 08:07:39 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
I juli 2022 var der 2.952.700 personer i job. Det er 5.000 færre end måneden før svarende til et fald på 0,2 procent. Efter 17 måneder med stigninger falder beskæftigelsen nu.
Ser man på den private sektor, er der i juli et uændret antal lønmodtagere siden juni måned. I samme periode er der 5.000 færre offentligt ansatte.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Beskæftigelsen herhjemme følger fortsat en fin udvikling. Selvom der ikke er sket en stigning siden juni, så har vi set stigning i beskæftigelsestallene 17 måneder i træk. Siden januar 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen sågar steget med omtrent 190.000. Det bekræfter mig blot igen i, at regeringen har ført en ansvarlig og klog økonomisk politik, som vi fortsat høster frugterne af.
- Selvom det går så godt med beskæftigelsen herhjemme, så mærker alle konsekvensen af de stigende forbrugerpriser. Det er noget, der påvirker alle danske hjem og virksomheder. Det er regeringen meget opmærksomme på, og vi har allerede sat en række af kompensationsordningerne i gang for at hjælpe de danske familier bedst igennem vinteren – og der er mere på vej.
- Vi står i en kritisk situation, hvor vi i den grad har brug for dygtige medarbejdere og arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft – både i det private og det offentlige. Det er i den grad en chance for at få seniorer og folk på kanten af arbejdsmarkedet med, der brænder for at komme i job. Vi har også åbnet diskussionen om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at rekruttere og fastholde medarbejdere – og vi vil gerne gøre endnu mere.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
