Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for august 2020
30.9.2020 10:40:01 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser et fald i ledigheden på 9.700 fuldtidspersoner i august 2020. Dermed er ledigheden på 137.800 fuldtidspersoner svarende til 4,9 procent af arbejdsstyrken. I juli lå ledigheden på 5,2 procent.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Ledighedskøen blev 9.700 personer kortere i august. Det er det største fald i ledigheden siden corona-krisens start. Ministeriets egne daglige tal for tilmeldte ledige peger samtidig på, at der i september har været et yderligere fald. Sammenholdt med, at beskæftigelsen steg med 15.000 i juli, så vidner det om, at det går bedre for økonomien og arbejdsmarkedet.
- Men corona er stadig iblandt os, som vi jo desværre har fået bevis for den seneste tid med stigende smittetal, så vi skal fortsat gøre, hvad vi kan for at holde hånden under dansk økonomi og arbejdspladser.
- I går blev det muligt at søge om at få udbetalt sine indefrosne feriepenge, ligesom vi i oktober udbetaler et engangstilskud på 1.000 kr. til folk på offentlig forsørgelse. Alt sammen for at sætte gang i forbruget igen og dermed også arbejdsmarkedet.
- Sammen med arbejdsmarkedets parter har vi desuden aftalt en ny ordning om arbejdsfordeling, så virksomhederne kan fordele opgaverne på flere medarbejdere og dermed undgå fyringer. Så vi gør, hvad vi kan for at få os så sikkert gennem corona-krisen som muligt, både sundhedsmæssigt og økonomisk.
Se tal fra Danmarks Statistik her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
