Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Davos med fokus på opkvalificering og ulighed
21.1.2020 09:34:07 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Ud over paneldebatter skal ministeren mødes med dels sin franske ministerkollega, dels med generalsekretærerne for FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO, og for de europæiske fagforeninger, ETUC. De skal blandt andet diskutere den danske model.
En rapport fra World Economic Forum har netop vist, at Danmark og de nordiske lande ligger i toppen, når det gælder social mobilitet målt på bl.a. adgangen til sundhed, uddannelse og teknologi.
Endelig skal han deltage på et fælles møde med en lang række ministre og politikere fra forskellige lande.
Peter Hummelgaard siger:
”Ulighed og manglende opkvalificering er et globalt problem, som vi bliver nødt til at forholde os til. Fremtidens arbejdsmarked kræver nye kvalifikationer, og styrket efteruddannelse kan bidrage til at bekæmpe uligheden i verden. Det vil jeg gøre mit til at få sat på dagsordenen over for de politikere og erhvervsledere, som jeg vil møde i Davos. Det er på tide, at Davos sætter opkvalificering på dagsordenen, så vi husker, at globaliseringen handler om at skabe bedre muligheder - også for arbejderne - i alle verdens lande, og ikke kun for virksomhederne. Vi skal sørge for, at globaliseringen ikke løber løbsk, men at vi tæmmer den, så den tjener os og ikke omvendt.”
World Economic Forum har som mål, at en milliard mennesker skal opkvalificeres inden 2025. Desuden er klimaet højt på dagsordenen i Davos, ligesom deltagerne også vil beskæftige sig med fordelingen af verdens ressourcer under temaet ”Fairer economies”. I alt 3000 ventes at deltage.
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
