Beskæftigelses- og ligestillingsministerens kommentar til ledighedstallet for oktober 2020
30.11.2020 11:19:32 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Ledigheden er faldet med 3.600 personer i oktober 2020. Dermed er ledigheden på 131.200 fuldtidspersoner svarende til 4,6 procent af arbejdsstyrken. I september lå ledigheden på 4,8 procent.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- I oktober var der 3.600 færre arbejdsløse. Samtidig nærmer beskæftigelsen efter flere måneders stigninger sig niveauet før krisen, og antallet af stillingsopslag er fortsat på et højt niveau. Det hører med til billedet, at der ved udgangen af oktober var 6.300 personer på den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, som ikke tæller med i de officielle ledighedstal.
- De positive tal ændrer dog ikke på, at situationen fortsat er usikker - ikke mindst for de mange mennesker, som har mistet deres job under krisen. Vi skal tackle krisen klogt, og derfor har vi også lavet en stor opkvalificeringsaftale, som betyder, at ufaglærte over 30 år kan tage en faglært uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen. At satse på efteruddannelse og investere i mennesker er i vores optik lig med at tackle krisen klogt.
- Derudover har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter aftalt at forlænge den midlertidige arbejdsfordelingsordning, så den gælder hele 2021. Virksomhederne har brug for tryghed i en usikker tid – og det kan forhåbentlig resultere i, at vi fastholder arbejdspladser og undgår fyringer.
- Endelig har vi i forlængelse af de initiativer, vi tog i foråret for at sætte gang i økonomien, yderligere afsat en reserve på 9,2 mia. kroner i vores finanslovsforslag, som vi skal bruge på at holde hånden under økonomien og arbejdspladser. Det forhandler vi med de andre partier om. Og så kan vi se, at danskerne har bestilt 50 milliarder kroner af de indefrosne feriepenge, som vi selvfølgelig også forventer vil være med til at holde gang i forbruget.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
