Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2020
22.2.2021 10:06:39 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i december måned med 3.000 personer, efter seks måneder med stigende beskæftigelse. I december var der 2.775.377 personer i job.
Beskæftigelsen faldt i den private sektor med 5.800 personer, og steg i den offentlige sektor med 2.300 personer. Beskæftigelsen er samlet set faldet med 0,1 pct. siden november måned.
Siden februar 2020 er beskæftigelsen faldet med 25.900 svarende til 0,9 pct. Februar var den sidste måned inden Danmark i lighed med andre lande blev ramt af COVID-19, og som følge heraf blev lukket delvist ned. Tallene skal ifølge Danmarks Statistik på grund af de særlige omstændigheder, der har præget arbejdsmarkedet under COVID-19, tages med forbehold.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Desværre kan vi nu se corona-epidemiens effekt direkte i tallene. I snart et år har vi kæmpet med at få virusset under kontrol afværget de hårdeste stød fra nedlukningen ved at holde hånden under tusindvis af job med omfattende hjælpepakker. Men kampen er altså langt fra slut. Vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan for at få både lønmodtagere og virksomheder så godt gennem krisen som muligt, både i form af hjælpepakker, så længe det er nødvendigt og via bedre muligheder for ledige for at opkvalificere sig til nye job.
- Regeringen vil gerne gå en anden vej, end man så efter finanskrisen. Vi vil investere massivt, så vi står bedre rustet, når tingene lysner på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på opkvalificering og den grønne omstilling, så vi kan gribe de nye muligheder, som opstår i fremtidens arbejdsmarked.
- For at holde hånden under beskæftigelsen har vi forlænget lønkompensationsordningen. Jeg er rigtig glad for den aftale, som vi løbende har revideret med arbejdsmarkedets parter, og som der er bred politisk opbakning til. Sidste år var den med til at sikre tusindvis af job.
- Samtidig vil danskerne fra næste måned få mulighed for at hæve de restende indefrosne feriepenge. Det var der rigtig stor interesse for i efteråret. Det vil pumpe milliarder af kroner ud til danskerne, og jeg håber, at de vil bruge en god del af dem lokalt, så danske virksomheder kan få flere ordrer i bogen.
Kontakt: Beskæftigelsesministieriets presseenhed: 51 23 28 30
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
