Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for januar 2021
4.3.2021 08:19:21 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Ledigheden steg med 1.300 i januar 2021 og ligger på 126.700 fuldtidspersoner. Det svarer til 4,4 procent af arbejdsstyrken.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Som ventet ser vi nu en stigning i ledigheden. Det er trist, når folk mister deres arbejde og går en usikker fremtid i møde. Ledighed er gift for samfundet, og det er et fælles ansvar at få den bekæmpet. Vi har med lønkompensationsordningen og omfattende hjælpepakker været med til at holde hånden under arbejdsmarkedet, reddet tusindvis af job og sikret, at krisen har ramt os mindre hårdt.
- Jeg forventer, at vi med den gradvise genåbning af samfundet også vil se en bedring i ledighedstallene i løbet af foråret. For at kunne åbne mere op og få yderligere gang i økonomien har det været afgørende at få styr på smittespredningen. Danskerne har generelt været gode til at følge retningslinjerne, og har sammen med udrulningen af vaccinerne været med til, at vi forhåbentlig vil se en opblomstring på arbejdsmarkedet og et fald i ledigheden.
- Denne regering vil gerne bruge krisen klogt. Vi skal investere i mennesker og i den grønne omstilling, og derfor har vi blandt andet afsat 1,7 mia. kroner til opkvalificering. Ufaglærte kan fx med 110 pct. dagpengesats blive faglært inden for brancher med mangel på hænder. Det vil betyde, at såvel den enkelte som samfundet står bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
