AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Beskæftigelsen er rekordhøj – men kun i 3 ud af 11 landsdele

Del

Kun i Østjylland, Østsjælland og Københavns Omegn sætter lønmodtagerbeskæftigelsen rekord, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig er lønmodtagerbeskæftigelsen lavere end før finanskrisen i de fleste landsdele.

ARBEJDSMARKED

Lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark har aldrig været så høj, som den er lige nu. I andet kvartal af 2021 var der 2.814.717 personer i beskæftigelse på landsplan.

Men nu viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at rekorden langtfra er landsdækkende. Kun 3 ud af 11 landsdele har rekordhøj beskæftigelse.

”Vi er kommet økonomisk godt ud af coronakrisen og har gang i et historisk opsving, men selvom beskæftigelsen sætter rekord på landsplan, er det langtfra et fænomen i alle egne af landet. Det er en vigtig nuance at have med,” siger senioranalytiker Sofie Holme Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lønmodtagerbeskæftigelsen er dog højere end før coronakrisen i alle landsdele bortset fra Byen København.

Lønmodtagerbeskæftigelsen i dele af landet er fortsat lavere end før finanskrisen

Analysen viser også, at lønmodtagerbeskæftigelsen er lavere end før finanskrisen. Kun i de fire landsdele Byen København, Københavns Omegn, Østjylland og Østsjælland er beskæftigelsen højere end før finanskrisen.

”Selvom beskæftigelsen i Danmark er knap 100.000 personer højere end før finanskrisen, så er der stadig 7 ud af 11 landsdele, hvor beskæftigelsen er lavere. En årsag er nok, at der har været bevægelser af fraflytninger fra landsdelene i de 13 år, der er gået, men det kan også skyldes, at flere pendler og simpelthen arbejder i en anden landsdel, end de bor i,” siger Sofie Holme Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Det er kun i Københavns Omegn, Østjylland og Østsjælland, at beskæftigelsen er rekordhøj.
  • Lønmodtagerbeskæftigelsen er knap 10.000 lavere i Byen København end før coronakrisen. I alle andre landsdele er lønmodtagerbeskæftigelsen højere. Det gælder også på landsplan.
  • Det står i kontrast til efter finanskrisen, hvor det primært var Jylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland, der var lang tid om at komme tilbage på det gamle beskæftigelsesniveau. Faktisk har de landsdele stadig færre beskæftigede end før finanskrisen.

Beskæftigelsestal for landsdelene

Tabellen viser lønmodtagerbeskæftigelsen i andet kvartal 2021 samt det hidtil højeste niveau for de enkelte landsdele. 

Landsdel

Beskæftigelse andet kvartal 2021

Hidtil højeste beskæftigelse

Tidspunkt for rekordhøj beskæftigelse

Ny

rekord?

Byen København

         467.382

       476.477

1. kvt. 2020

Nej

Københavns omegn

         355.583

       355.583

2. kvt. 2021

Ja

Nordsjælland

         174.209

       174.833

2. kvt. 2008

Nej

Bornholm

           15.856

         17.498

1. kvt. 2008

Nej

Østsjælland

         103.060

       103.060

2. kvt. 2021

Ja

Vest- og Sydsjælland

         216.991

       227.632

1. kvt. 2008

Nej

Fyn

         212.166

       215.908

1. kvt. 2008

Nej

Sydjylland

         353.304

       362.487

1. kvt. 2008

Nej

Østjylland

         426.619

       426.619

2. kvt. 2021

Ja

Vestjylland

         211.304

       220.520

1. kvt. 2008

Nej

Nordjylland

         267.530

       271.650

1. kvt. 2008

Nej

Hele landet

     2.817.717

   2.817.717

2. kvt. 2021

Ja

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 

Fakta

Kommunernes fordeling i landsdelene:

Byen København

København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby

Københavns omegn

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk

Nordsjælland

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal

Bornholm

Bornholm, Christiansø

Østsjælland

Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød

Vest- og Sydsjælland

Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg

Fyn

Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø

Sydjylland

Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

Østjylland

Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus

Vestjylland

Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg

Nordjylland

Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

Læs analysen her

Kontakter

Billeder

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Mere end råd til velfærdslov: Offentlige finanser vil være markant overholdbare, selv hvis velfærden følger med demografien11.11.2021 05:05:00 CET | Pressemeddelelse

Trods flere børn og ældre vil der være mere end råd til at lade de offentlige udgifter følge med den demografiske udvikling, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hvis vi nøjes med at følge velfærdsloven, vil staten på langt sigt have overholdbare offentlige finanser svarende til knap seks procent af BNP. Det svarer til 140 milliarder kroner om året. Det er halvanden gang mere, end coronakrisen har kostet.

Positiv prognose: Antallet af langtidsledige lavere end før coronakrisen ved udgangen af 202316.10.2021 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse

Der vil være cirka 12.000 færre langtidsledige ved udgangen af 2023 ifølge prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dermed vil antallet af langtidsledige på det tidspunkt være lavere end før coronakrisen. Det står i kontrast til efter finanskrisen, hvor langtidsledigheden først var tilbage på før-krise-niveau i 2017. Prognosen skønner samtidig den højeste vækst i BNP siden 1994 og 75.000 flere beskæftigede ved udgangen af 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum