BERLINGSKE MEDIA BLIVER MEDEJER AF LOUD
Efter et halvt år i luften udvider Radio LOUD ejerkredsen.
Berlingske Media bliver en del af selskabet bag LOUD, som dermed rykker hastigt videre på rejsen mod at blive unge danskeres foretrukne valg, når det gælder danskproduceret kvalitetsindhold og public service.
LOUD blev etableret af en række fynske og jyske radiofolk kort før udbuddet af den nye kulturkanal på DAB sidste sommer. Med Berlingske Medias indtræden bibeholdes tanken om at samle hele Danmark, da den hidtidige ejerkreds af lokale og regionale radioer består.
LOUD vil fremover have Berlingske Media og Radio Diablo på Sydfyn i spidsen med hver 40% ejerskab, mens rækken af jyske ejerpartnere tegner sig for 20% efter udvidelsen af aktiekapitalen i Kulturradio Danmark A/S, der driver LOUD.
Med det nye samarbejde er der skabt et endnu mere solidt grundlag for at lave fremtidens indhold til unge.
"Vi kan se talenter, der folder sig ud hos LOUD, og det vil vi gerne understøtte. Berlingske Media er optaget af lyd og podcast, og her udvikler LOUD nogle særlige kompetencer i forhold til unge, som er vigtige for uafhængige medier," siger Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver for Berlingske Media.
Berlingske Media var i otte år hovedaktionær i Radio24syv, men trak sig ud, da DAB-tilladelsen til den nye kulturkanal kom i udbud. LOUDs fokus på digital lyd har betydet, at Berlingske Media trygt træder ind i samarbejdet.
”Vi er stolte over det gode samarbejde, vi her tager hul på, og jeg ser frem til at føre LOUD fantastisk videre sammen med Berlingske Media. Vi ser meget ens på de udfordringer, der er i forhold til distribution af lyd til unge, og ikke mindst deler vi LOUD-visionen om at skabe kvalitetsindhold til vores unge”, siger LOUDs bestyrelsesformand Martin Larsen.
LOUD sender på tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet, der er orienteret om detaljerne i samarbejdet. Parterne afventer nævnets vurdering af aftalen.
Berlingske Media indtræder ifølge aftalen i selskabet bag LOUD, Kulturradio Danmark A/S, pr. 1. november.
Nøgleord
Kontakter
Martin Larsen
Bestyrelsesformand
LOUD/Kulturradio Danmark A/S
Tlf. 20 44 89 78
Ann Lykke Davidsen
Kanaldirektør
LOUD
Tlf. 26 20 76 60
Anders Krab-Johansen
Koncernchef og udgiver
Berlingske Media
Kontaktes via Lucia Elisabeth Kyle på mobil 29 73 72 93
Information om Radio LOUD
LOUD er Danmarks kultur- og talemedie for unge. Bag LOUD står en række medievirksomheder, ungdomsorganisationer og fremtrædende kultur- og undervisningsinstitutioner, der har fundet sammen om at skabe et landsdækkende lydmedie med DAB-kanal, podcast, stream og liveevents.
LOUD drives af selskabet Kulturradio Danmark A/S, som er ejet af Berlingske Media A/S, Radio Diablo ApS, Foreningen Radio Limfjord, Radio Max Danmark ApS, Klinkby Holding ApS og Our Media ApS.
Kulturpartnerne bidrager med viden, kompetencer og indhold. Kulturpartnerne er Roskilde Festival, Vega, Nationalmuseet, Enigma, Teater Mungo Park, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, lex.dk, Danske Studerendes Fællesråd og Ungdomsbureauet.
Følg pressemeddelelser fra Radio LOUD
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Radio LOUD
LOUD er kommet på Dansk Podcast Index18.1.2021 12:10:25 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 18. januar er LOUD på Dansk Podcast Index. Dansk Podcast Index er den officielle liste over download og stream af podcast hos de medier, der er tilmeldt indekset.
LOUD byder Berlingske velkommen31.10.2020 13:00:34 CET | Pressemeddelelse
Berlingske Media indtræder som planlagt 1. november som medejer i Kulturradio Danmark A/S, der står bag LOUD.
LOUD lancerer den daglige udlandspodcast UDSYN19.10.2020 11:01:26 CEST | Pressemeddelelse
UDSYN vil skrælle lagene af de væsentligste begivenheder og tendenser fra verdens brændpunkter.
Bliv klar til talerstolen med Ungdomsbureauet og Radio LOUD7.7.2020 09:37:11 CEST | Nyhed
I den nye podcastserie ’Taletid’ på 10 episoder klæder Ungdomsbureauet og Radio LOUD lytterne på til at holde den gode tale.
Radio LOUD følger elever på Oure Kostgymnasium de næste tre år1.7.2020 09:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Når de nye 1.G’ere starter på Oure Kostgymnasium efter sommerferien, vil en håndfuld af dem også starte på en radiodokumentar på Radio LOUD, som følger eleverne i de næste tre år. Fra første skoledag til den dag, de får studenterhuen på. I et nyt dagbogslignende lydformat vil elever fortælle om livet på Oure Kostgymnasium – om de følelser, oplevelser, kriser, opture, nederlag og sejre, der måtte være undervejs. ”Oure Kostgymnasium er et særligt sted, fyldt med stærke historier”, siger Lasse Handberg, som er idemand til programmet. ”Mange af eleverne på Oure har valgt kostgymnasiet for at dyrke en passion. Ved siden af gymnasieuddannelsen udvikler eleverne sig inden for deres særlige interesse, f.eks. dans, musik, skuespil, håndbold, fodbold, skiløb eller sejlads. Det giver et ret unikt miljø og nogle inspirerende fortællinger fra unge mennesker med en drøm." Hos Radio LOUD glæder kanaldirektør Ann Lykke Davidsen sig til at følge kostgymnasieeleverne fra Oure. ”Det er en stor ambition f
Roskilde Festival og Radio LOUD sammen om nyt program26.6.2020 12:23:51 CEST | Pressemeddelelse
På søndag sender radioprogrammet Forstærket for første gang. Programmet er produceret af Roskilde Festival for Radio Loud, og hver uge vil vært og journalist Maria Bülow Bach lade unge stemmer komme til orde, når hun udforsker et nyt kulturelt tema sammen med lytterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum