ITD - International Transport Danmark

Bergur Løkke Rasmussen besøger Vamdrup-vognmand: Ønsker højere lastbiler

Del
Medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen (M), besøgte Dansk Auto Logik i Vamdrup. Den sydjyske virksomhed havde et meget konkret ønske til den europæiske politiker: Det skal være muligt at køre med højere lastbiler på vejene.
Rune Oland Therkildsen COO, Kurt Rath, CEO Bergur Løkke Rasmussen (MEP)
Rune Oland Therkildsen COO, Kurt Rath, CEO Bergur Løkke Rasmussen (MEP)

Bergur Løkke Rasmussen (M) har taget vejen fra Bruxelles til det sydlige Jylland for at møde transportbranchen og drøfte nogle af de udfordringer, som vognmændene møder i dagligdagen.

Hos Dansk Auto Logik A/S i Vamdrup, som er den største autotransportør i Danmark, blev besøget fra Bruxelles brugt til at opfordre til at hæve grænsen for, hvor høje lastbiler må være.

I dag må lastbiler maksimalt være 4,10 meter høje i Danmark, men det er ikke altid nok til, at autotransportere fx kan køre med biler i to lag over hinanden, og dermed udnytte autotransporteren optimalt

En af årsagerne er, at personbilerne er simpelthen blevet højere i takt med at flere og flere køber SUV’er og andre store biler.

-Det er et voksende problem, at vores autotransporter bliver for høje til, at vi må køre med biler i to lag, fordi personbilerne bliver højere. Det betyder, at vi ikke udnytter lastbilerne optimalt, og det er spild af plads og koster brændstof og CO2, siger Kurt Rath, der er administrerende direktør i Dansk Auto Logik.

Han understreger samtidig, at en højere vægtgrænse også vil give muligheder for generelt at udnytte kapaciteten bedre.

-Faktisk ville vi alene med en forøget højde kunne reducere vores CO2-udledning med 7%, fordi vi kan læsse lastbilerne optimalt. Og det bliver mere og mere afgørende, at hente alle de CO2 reduktioner, vi kan i branchen, siger Kurt Rath.

Og der er ifølge Dansk Auto Logik ikke noget til hinder for at øge højden på lastbilerne, for der er frihøjde nok, der hvor Dansk Auto Logik vil køre, til at man kan tillade lastbiler på 4,35 meter.

Der findes allerede en dispensations for længden på en autotransporter i Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 1497, og derfor burde det være en enkel og let beslutning også at give en særregel på højden.

Samtidig er virksomheden højt specialiseret i at undgå at ramme broer, som stadig kan have forskellige højder på vejnettet i Danmark.

-Det sker meget, meget sjældent, at vi rammer en bro med vores biler. Og skulle det ske, går det først og fremmest ud over vores biler, og ikke broen, forklarer Kurt Rath.

Bergur Løkke Rasmussen (M) vil se på sagen

I Europa-Parlamentet står man over for en revision af de europæiske regler for lastbilers størrelse og vægt. Og Bergur Løkke Rasmussen vil tage ønsket fra Dansk Auto Logik med i det kommende arbejde.

-Netop muligheden for større lastbiler er noget af det, som fylder meget i det europæiske arbejde for tiden. For det kan spare CO2 og effektivisere transport, hvis lastbiler får lov til at køre med mere læs. Og som vi hørte i dag, så har højden også en betydning, og det vil jeg tage med, når vi skal til at forhandle reglerne, siger Bergur Løkke Rasmussen.

ITD, som er Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, er glad for, at danske vognmænd bliver hørt om de problemer, de har med EU-reglerne, fortæller politisk chef Henriette Kjær.

-Vi er rigtig glade for, at Bergur Løkke Rasmussen tager sig tid til at komme ud og besøge vognmændene. For branchen har nogle helt konkrete problemer, som bl,a, skal løses på EU-plan. Og jeg tror eksemplets magt er det bedste, når vi skal overbevise politikerne i Bruxelles om, at reglerne skal ændres, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

Billeder

Rune Oland Therkildsen COO, Kurt Rath, CEO Bergur Løkke Rasmussen (MEP)
Rune Oland Therkildsen COO, Kurt Rath, CEO Bergur Løkke Rasmussen (MEP)
Download

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye