Benny Engelbrecht tager hul på Cyklens år 2022 i Billund
En ny cykelsti langs Billundvej, tæt på Billund Lufthavn, skal fremover gøre det mere sikkert for cyklister at færdes på den ofte travlt befærdede vej.
Med cykelstiprojektet i Billund har transportminister Benny Engelbrecht og Vejdirektoratet nu taget hul på det første af en række cykelprojekter i 2022, som ministeren har udnævnt til ”Cyklens år”.
Transportminister Benny Engelbrecht siger:
”2022 er Cyklens år, og jeg er glad for, at jeg i årets første måned kan tage første spadestik til en af mange cykelstier, som vi skal i gang med. Her i Billund har forældre til skolebørn fra Gødsbøl-området længe ønsket øget sikkerhed for deres børn, der skal i skole i Billund. Det får de nu. Ydermere vil den nye dobbeltrettede cykelsti indgå som en del af Marguerite-ruten, som i fremtiden bliver mere attraktiv for cykelturister. Det er jeg rigtig glad for, at vi snart er i mål med.”
Billundvej er en meget befærdet vej, hvor biler og cyklister kører tæt op ad hinanden. Det gør det utrygt at cykle, særligt for dem der er helt nye i trafikken. Cykelstien skal gerne give flere børnefamilier mod på at vælge cyklen, når de skal fra A til B i lokalområdet.
Borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle Kommune, siger:
”Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at Vejle Kommune har fået del i puljen til cykelstier og nu kan sikre denne meget trafikerede strækning. Og vi har flere ansøgninger liggende. For ligesom Transportministeriet har også Vejle Kommune stort fokus på cykling i år. Vejle – Kingdom of Cycling, tilbyder noget af det bedste og mest kuperede cykellandskab i Danmark, og i år lægger vi landskab til Tour de France. Det betyder, at vi tiltrækker endnu flere cykelturister til området. Jeg er sikker på, vi får trængsel på vores cykelstier i fremtiden.”
Cykelstien bliver opført i Vejle Kommune, men meget tæt på kommunegrænsen til Billund og derfor vil borgerne også her få glæde af cykelstien.
Borgmester Stephanie Storbank, Billund Kommune, siger:
”Med Billund som Børnenes Hovedstad, og som et landets største turistdestinationer, har vi et stort fokus på, at det skal være sikkert og trygt at færdes for børn og bløde trafikanter i og omkring byen. Derfor ser vi rigtig meget frem til den nye cykelsti, der kobler sig på det store netværk af cykelstier mellem vores byer, som vi i Billund Kommune selv er ved at anlægge.”
Fakta om cykelstier
Cykelstien på Billundvej er blot et projekt af mange, som Vejdirektoratet skal i gang med i 2022. Helt præcist påbegynder Vejdirektoratet anlæg af i alt 11 cykelprojekter rundt omkring i landet i 2022. Projekterne omfatter både cykelstier, stikryds og stitunneller.
Anlæg af den nye dobbeltrettede cykelsti er igangsat med aftalen ”Udmøntning af midler til cyklisme fra Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020” indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Nøgleord
Kontakter
Transportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Jens Ejner ChristensenBorgmesterVejle Kommune
Tlf:20163214Andreas BjerrePressechefBillund Kommune
Tlf:79 72 72 09abj@Billund.dkNiels Arend KoefoedProjektlederVejdirektoratet
Tlf:22 46 05 83nak@vd.dkElisabeth AaskovPressekonsulent
Tlf:+ 45 4032 6204elaa@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejarbejde på vigtig bro ud af København23.4.2024 14:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet arbejder natten mellem onsdag den 24. april og torsdag den 25. april på Sorterendebroen ved Avedøre i Storkøbenhavn. Vejarbejdet vil give forlænget rejsetid for trafikanterne på vej ud af hovedstaden.
Ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby22.4.2024 16:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby nord for Frederikssund. De første maskiner ruller ud lørdag 27. april.
E20 skal have ny asfalt ved Køge22.4.2024 14:16:21 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at udskifte den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Køge, hvorfor der vil være vejarbejde mellem 23. april og 17. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Århusvej i Søften skal udvides for at lette trafikken ud til motorvejen22.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af arbejdet med at udvide E45 ved Aarhus skal et stykke af Århusvej i Søften flyttes og udvides til en firesporet vej. Vejdirektoratet sætter gang i arbejdet, som også byder på nye cykelstier, en buslomme og en samkørselplads.
Nye skilte skal give bedre oplevelser til fritidscyklister22.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har godkendt, at der kan benyttes en ny type skilte, som er målrettet fritidscyklister. Skiltene kan bruges til at sikre bedre sammenhæng mellem cykelvenlige ruter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum