Bendt Bendtsen er ærgerlig over finanslov uden initiativer på energieffektivitet og bedre indeklima

”Et lavere energiforbrug er et af de allervigtigste virkemidler i den grønne omstilling. Derfor kan jeg kun være ærgerlig over dagens finanslov, der intet gør for at mindske det energiforbrug, der i år er steget markant siden sidste år. Tværtimod fjerner aftalepartierne håndværkerfradraget og sætter grønne renoveringer på standby. Det er jeg ikke tilhænger af,” siger Bendt Bendtsen.
Han har stor forståelse for nødvendigheden af en stram finanslov, og at Christiansborg er nødt til at gardere bygge- og anlægssektoren mod overophedning. Der mangler dog en grøn balance ift. de helt nødvendige grønne renoveringer, der skal sænke CO2-udledningen og energiforbruget i bygninger. Og så havde SYNERGI-formanden gerne set en indsats for at forbedre indeklimaet i usunde bygninger.
”Finansministeren taler om at lette foden fra speederen i bygge- og anlægssektoren. Men med dagens aftale sætter man nærmest bilen i bakgear, når man forringer vilkårene for grønne energirenoveringer af private boliger og sætter renoveringer i den almene sektor på pause. Jeg har set, at finansloven omtales som ”børnenes finanslov” – og der er da også mange gode initiativer i børnehøjde – men der gøres fortsat ikke noget for det dårlige indeklima i bl.a. folkeskolen. Dårligt indeklima er ellers skyld i 30.000 sygedage blandt skolebørn om året og et langt lavere udbytte af undervisningen,” siger Bendt Bendtsen. Han henviser til en ny undersøgelse foretaget for SYNERGI, der viser, at der over en 30-årig periode kan hentes 13,5 mia. kr. i folkeskolen som følge af bedre indeklima.
Finansloven betyder også en massiv udbygning af den grønne energiforsyning. Det er fornuftigt. Men værdien af de nye grønne gigawatt udhules af et energiforbrug, der er langt højere end nødvendigt, mener Bendt Bendtsen.
”Efterspørgslen efter energi til elbiler, datacentre, PtX osv. vil stige markant de kommende år – alene energiforbruget i datacentre ventes femdoblet fra 2020 til 2030. Derfor skal vi have mindsket energiforbruget, så den grønne energiforsyning kan overtage så meget som muligt af den energiproduktion, der fortsat for langt den største dels vedkommende stammer fra fossile brændsler som råolie og gas. Dagens finanslovsaftale er med til yderligere at understrege behovet for en rød tråd i Danmarks arbejde for at mindske energispildet. Vi har brug for en egentlig strategi for energieffektivitet,” siger Bendt Bendtsen.
Bendt Bendtsen er tilgængelig for yderligere kommentarer til medierne via am@synergiorg.dk eller 20 74 75 67.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkBilleder
Information om Synergi
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark og de øvrige EU-lande reducerer deres energispild – i industrien, i bygningerne og i energisystemet.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
Claus Ekman er ny direktør i SYNERGI23.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en erfaren profil med et internationalt udsyn og en stærk energifaglig baggrund, der fra februar står i spidsen for SYNERGIs arbejde for et mere energieffektivt Danmark og EU. SYNERGIs bestyrelse har som ny direktør ansat Claus Ekman, der ser frem til igen at arbejde med grøn omstilling i Danmark efter en årrække i udlandet.
Datacentres energiforbrug fordobles på fem år – sådan kan EU blive global AI-leder uden at gå på kompromis med klimaet17.12.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
EU’s jagt på digital suverænitet og globalt AI-lederskab kræver stor datacenterkapacitet, og det kommer til at øge det europæiske strømforbrug betydeligt. Udviklingen rummer dog også store potentialer – for Danmark, for EU og for klimaet. SYNERGI lancerer i dag et udspil, der anviser vejen til, hvordan teknologi og politik kan gøre datacentre til grønne aktiver. Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, bakker op om forslaget.
SYNERGI roser ambition om lavere energiregninger gennem renovering i ny EU-boligpakke16.12.2025 15:28:57 CET | Pressemeddelelse
Med sin nye boligpakke lægger EU-Kommissionen op til at fremme energirenoveringer af eksisterende bygninger for at sænke husstandes energiregninger og boligudgifter. SYNERGI glæder sig over retningen - men havde gerne set klarere midler til at nå målet om lavere energiregninger. Danskerne bruger den næststørste andel af indkomsten på boligen i EU, og derfor er det i høj grad et initiativ, der også bør optage Danmark, mener SYNERGIs bestyrelsesleder, Morten Helveg Petersen.
Ny undersøgelse: Dårligt indeklima har betydning for, hvor forældre sætter deres kryds ved kommunalvalget13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 8 ud af 10 forældre lægger vægt på kandidaternes prioritering af et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, når de skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, viser nye tal. SYNERGI opfordrer kandidaterne til at lytte til forældrene og sikre bedre rammer for børnene.
SYNERGI skal have ny direktør12.11.2025 11:06:35 CET | Pressemeddelelse
Efter knap syv år i spidsen for den grønne interesseorganisation SYNERGI takker Katrine Bjerre af – rekrutteringen af hendes efterfølger går nu i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

