Benamputationer: Journalgennemgang ventes afsluttet i oktober
7.9.2022 13:58:01 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed sætter Region Sjælland nu gang i undersøgelsen af patienter, der er benamputeret i perioden 2019-2022 i Region Sjælland, og som ikke er blevet vurderet i karkirurgien inden for et år før amputationen.
Undersøgelsen er tilrettelagt i samarbejde med speciallæger i karkirurgi og ortopædkirurgi og ventes afsluttet i oktober 2022.
Det bliver op til speciallæger i karkirurgi at gennemgå patienternes forløb og den behandling, de har fået. Ud fra det skal lægen vurdere, om der er forhold ved den samlede behandlingsstrategi, som kan have haft betydning for, at patienten blev amputeret, og som medfører, at der bør tilbydes målrettet erstatningsvejledning. Patienter, der er døde i mellemtiden, vil også få deres forløb gennemgået.
Region Sjælland vil tage direkte kontakt til patienter eller pårørende, hvis vurderingen er, at de skal tilbydes målrettet erstatningsvejledning.
- Vi kan se, at der er en betydelig forskel regionerne imellem i perioden 2019-2021. Det har vi og Styrelsen for Patientsikkerhed, siden vi fik resultaterne af undersøgelsen fra Regionernes Kliniske Kvalitets Program været stærkt optaget af at komme til bunds i, siger Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i Region Sjælland, og forklarer videre:
- Nu har Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland i fællesskab og i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed afklaret, hvordan vi bedst undersøger, om der er patienter i den periode, som ikke har fået tilstrækkelig behandling.
Region Sjælland kommer også til at foretage en forløbsgennemgang af 80 patientforløb. Forløbsgennemgangen vil se på hele patientforløbet, altså også den del, der går forud for første kontakt på sygehuset. Det sker i samarbejde med kommuner og praktiserende læger med det formål at finde veje til tidligere at forebygge amputationer. Denne undersøgelse forventes afsluttet i slutningen af 2022.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
