Bemærkelsesværdigt BESTSELLER-brand vinder adgang til fremtidens cirkulære materiale

Hele dagen har det summet i Lokomotivværkstedet ved Københavns Sydhavn. Mens der ved indgangen til højre har været travlt med køb og salg af BESTSELLER-kollektioner med næste års forårs- og sommervarer, har indgangen lige frem været befærdet af mere end 100 interesserede i cirkulært design.
Her er dagen gået med ni BESTSELLER-brands, der alle har været i rampelyset: JACK & JONES, LIL’ ATELIER, NAME IT, NOISY MAY, OBJECT, PIECES, SELECTED FEMME/HOMME, VILA. De har hver især præsenteret deres cirkulære capsules foran et dommerpanel bestående af repræsentanter fra Global Fashion Agenda, Zalando og Lifestyle & Design Cluster samt Designskolen Kolding.
Og vinderen er…
Via konkurrencen ’Circular Design Challenge’ har BESTSELLER-kollegaer dystet om at blive dygtigere til og klogere på at designe cirkulært og på samme tid at kunne formidle processer, valgmuligheder, forbedrende tiltag og begrænsninger, når det kommer til cirkulært design, til eksterne interessenter.
Vinderen af BESTSELLERs konkurrence, som netop er fundet, er SELECTED Femme/Homme.
"Det var et meget splittet panel af dommere, der valgte SELECTED som vinder. Vi var imponerede over niveauet af detaljer, samarbejde og tankegang hos alle de præsenterede brands og designs, men vi følte, at SELECTED virkelig viser vejen gennem en omfattende kollektion, som passer til alle kriterierne fra BESTSELLERs Circular Design Guide. Vi håber, at denne oplevelse vil inspirere alle brands til at fortsætte den cirkulære designvej og dele såvel som skalere erfaringer og løsninger internt,” siger meddommer Serena Bonomi, Senior Manager Circular Business Design hos Zalando.
Hun bakkes op af BESTSELLERs Innovation Manager, Camilla Skjønning Jørgensen.
”Dommerne skulle tage et meget svært valg, men der er ingen tvivl om, at SELECTED virkelig har fået sat sig godt ind i principperne for cirkulært design – og ikke mindst fået dem formidlet ud gennem deres capsule og præsentation,” siger hun og fortsætter:
”Det primære fokus har ikke været at finde en vinder, men i stedet at dele viden og lære en masse om cirkulært design, som alle kan få gavn af fremover. Ligesom med vores frit tilgængelige Circular Design Guide. Men med det sagt, så har SELECTED absolut fortjent at kunne fejre sig selv og glæde sig over sin præmie.”
Den umiddelbare reaktion fra vinderen var både glæde og stolthed – og beskedenhed:
"Vi mener virkelig, at vi alle sammen er vindere, da alle brands går hjem med ny viden, der vil skubbe os fremad. Vidensdeling – som vi har gjort i dag – er fantastisk, og det bifalder jeg virkelig. Med det sagt, er vi også meget glade for at tage førstepladsen, og vi glæder os meget til at arbejde med den fremragende førstepræmie,” siger Louise Lund, SELECTED’s Sustainability Manager.
Banebrydende førstepræmie
Foruden æren vinder SELECTED nemlig en flot førstepræmie: Brandet bliver det første til at bruge det banebrydende Cycora®-materiale i en pilot-kollektion. Cycora® er intet mindre end et regenereret alternativ til konventionel polyester fra den LA-baserede innovationsvirksomhed Ambercycle. Det vil med andre ord sige, at Ambercycle konverterer udtjent tekstilaffald fra forbrugere til ny polyester. Faktisk kan deres pionerende processer separere og rense forbrugeres tekstilaffald helt ned på molekylærniveau for dernæst at skabe helt nye højkvalitetsfibre – Cycora® – heraf.
”Ambercycles vision er at bygge et uendeligt økosystem for modecirkularitet, og eftersom BESTSELLERs ultimative ambition er at blive ’circular by design’, mener vi, at det er den perfekte præmie til vinderen af vores Circular Design Challenge. Vi glæder os meget til at se denne innovation sat i spil i en kommerciel kollektion til næste år,” lyder det fra Camilla Skjønning Jørgensen.
Kig forbi og bliv klogere på cirkulært design – helt gratis
De følgende dage, frem til og med fredag den 12. august, vil det være muligt at besøge BESTSELLERs cirkularitetsudstilling, der er åben og gratis for alle interesserede.
Her bliver samtlige Challenge-styles fremvist, mens det på samme tid er muligt at blive klogere på cirkulært design og få et eksemplar af BESTSELLERs Circular Design Guide.
Derudover kan CIFF-messedeltagere ligeledes besøge Lifestyle & Design Clusters udstilling – Circular Fashion & Textile Days i Bella Center – hvor der præsenteres de gode cirkulære eksempler fra danske modevirksomheder, der går foran i den grønne omstilling. Her deltager BESTSELLER-brandet SELECTED som udstiller.
FAKTA:
- Vil man besøge BESTSELLERs cirkulære design udstilling er adressen Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København.
Der er åbent i tidsrummet 9.00-19.00 i dagene onsdag 10. august og torsdag 11. august, samt i tidsrummet 9.00-16.00 fredag 12. august. - Både event og udstillinger er lavet med udgangspunkt i BESTSELLERs offentligt tilgængelige Circular Design Guide, som indeholder såvel detaljerige modeller som udvalgte case-eksempler.
- Guiden er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Designskolen Kolding, der også er partner på ReSuit-projektet, som BESTSELLER ligeledes er en del af. ReSuit, ledet af Teknologisk Institut og støttet af Innovationsfonden, har samlet en række centrale aktører, som vil flytte grænserne for tøjdesign, genanvendelsesteknologi og forbrugeradfærd.
- Circular Design Challenge er affødt af ReSuit og af BESTSELLERs ultimative ambition om at blive ’circular by design’.
- BESTSELLER har via Invest FWD investeret i Ambercycle, hvilket repræsenterer modehusets igangværende indsats for at reducere materiale-impact via mere og bedre genanvendelse.
- Cycora®-kollektionen bliver tilgængelig i løbet af 2023.
Nøgleord
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
BESTSELLERs svar på anklager om børnearbejde24.9.2025 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
I TV 2-programmet ’Bestseller på vrangen’ udgivet den 24. september 2025 fremgår det, at der skulle være mindreårige, som arbejder i BESTSELLERs forsyningskæde – og at børnearbejde er et forhold, som vi ser igennem fingre med. Vi tager skarpt afstand fra disse påstande, og vi mener, at det er kritisabelt, at TV 2 tillader så grove anklager på sendefladen, uden at disse er dokumenteret. TV 2 har modtaget flere beviser for, at de pågældende beskrivelser i udsendelsen ikke kan være korrekte. Alligevel har TV 2 ikke ønsket at ændre udsendelsens indhold. Det mener vi er uacceptabelt både over for seerne, for de berørte virksomheder i Bangladesh og for BESTSELLER. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningsli
BESTSELLERs svar på tv-udsendelsen ’Bestseller på vrangen’17.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I BESTSELLER er vi uenige i påstande, der hen over to episoder på TV 2 og TV 2 Play bliver fremsat om vores virksomhed, vores arbejdsmetoder og vores ambitioner. Vi tager skarpt afstand fra det billede, som udsendelsen på et delvist udokumenteret grundlag forsøger at tegne – og fra de journalistiske metoder, som er anvendt i programmets tilblivelse. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningslinjer’.
ONLY lancerer målrettet t-shirt-program af genanvendt tekstil10.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som endnu et led i at integrere tekstil-til-tekstil genanvendt polyester i sin leverandørkæde har et af BESTSELLERs største brands omdannet et program af basistoppe til genanvendt polyester fra tekstilaffald. De første styles er allerede i butikkerne.
Tysk teknologi får støtte fra BESTSELLER til at avancere genanvendelse af polyester20.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringen fra BESTSELLER følger en omfattende bevilling fra EU, som sikrer, at tyske matterr nu er et stort skridt nærmere deres kommende fabrik, der skal skalere genanvendelsesmulighederne for polyester. Det strategiske partnerskab med matterr sker som led i BESTSELLERs løbende investeringer i udviklingen af fremtidens materialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum