Bellagroup A/S

Bellagroup opruster med ny kommunikationschef

Del
Kaspar Mørk Arianto tiltræder som ny kommunikationschef i Bellagroup, hvor han får ansvaret for intern og ekstern kommunikation.

I forlængelse af den nye strategi opruster Bellagroup kommunikationen med ansættelsen af Kaspar Mørk Arianto i en nyoprettet stilling som kommunikationschef.

Her får han ansvaret for at udfolde fortællingerne om mange aktiviteter og store arbejde med bæredygtighed for nye og eksisterende kunder, samarbejdspartnere og medier. Han får også ansvaret for et løft af den interne kommunikation i Bellagroup.

”Kaspar er den rigtige til at drive fortællingerne om alt fra vores helt store internationale events til de små hverdagshistorier, der giver indblik i det liv og engagement, der er kendetegnende for Bellagroups hoteller og venues som arbejdspladser og som vært for kundernes arrangementer,” siger Eva Helle Lundgren, Group Marketing Director i Bellagroup.

Kaspar Mørk Arianto har stor erfaring fra oplevelsesindustrien med en fortid som journalist og redaktør på blandt andet Alt om København og pressechef i Madklubben. Han har de seneste år været PR- og kommunikationsansvarlig for Løgismose Meyer.

”Jeg glæder mig til at bidrage til samtalen om, hvorfor fysiske møder, sammenkomster og oplevelser er grundlæggende vigtige for menneskers trivsel: For den fælles forståelse, for udsynet, for inspirationen og for lysten til at gøre en forskel,” siger Kaspar Mørk Arianto.

Kaspar Mørk Arianto tiltræder d. 1. april 2022.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Bellagroup A/S

Bellagroup A/S
Bellagroup A/S
Center Boulevard 5
2300 Copenhagen S

+45 32 52 88 11https://bellagroup.dk/

Om Bellagroup

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproduceret store events er bl.a. CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), Bogforum og LEGO World.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott med til sammen næsten 1.600 værelser

Bellagroup har over 160 møde- og konferencelokaler og samlet ca. 200.000 kvadratmeter, med plads til over 30.000 gæster.

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester4.4.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Kendt brancheprofil bliver ny hoteldirektør på AC Hotel Bella Sky3.4.2024 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse

Med sine ikoniske, lænende tårne, 811 værelser og en prisvindende rooftop-restaurant er AC Hotel Bella Sky Copenhagen kendt langt ud over Danmarks grænser. Nu får landets andet største hotel ny General Manager i form af Jesper Olesen, tidligere Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport, som skal fokusere og accelerere forretningsudviklingen. Den tidligere direktør helliger sig fejringen og repositioneringen af Bellagroups 5-stjernede Marriott-hotel i indre by ovenpå en ambitiøs opgraderingsrejse.

Ovenpå succesfuld premiere: Københavns Kommune forlænger støtten til Copenhagen Gaming Week7.3.2024 10:46:11 CET | Pressemeddelelse

Med et ønske om at bidrage til den fortsatte udvikling af Københavns nye, internationale festival for gaming og esport, har økonomiudvalget i Københavns Kommune bevilget en udmøntning til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week på 2,5 mio kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på aktivering ifm. eventen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye