Bella Arena danner i år rammen om juleuddeling

Selvom corona har lagt et låg på aktiviteterne i Bellagroups konferencelokaler og hoteller, så vil julestemningen alligevel brede sig i Bella Center lillejuleaftensdag. Bellagroup slår nemlig dørene op til Bella Arena, som skal danne rammen om dette års juleuddeling fra Stop Spild Lokalt.
”Vi har nogle fantastiske rammer i Bella Center, som desværre ikke kommer til sin ret, når der er restriktioner og nedlukning. Derfor er det skønt, at vi kan holde fast i traditionen om den årlige juleuddeling fra Stop Spild Lokalt, så der kommer julestemning og aktivitet i juledagene,” fortæller Mireille Jakobsen, Group CSR Manager i Bellagroup.
Siden 2018 har Bellagroup samarbejdet med Stop Spild Lokalt og stillet lokaler gratis til rådighed, så de mange frivillige har gode rammer til at dele madvarer ud. Som noget nyt vil dette års juleuddeling finde sted i den nye multiarena, Bella Arena, som blev officielt indviet i juni.
Nedlukning har gjort det sværere at finde lokaler
Hos Stop Spild Lokalt er man glad for igen at samarbejde med Bellagroup, og man forventer at 60 frivillige vil dele omtrent 30 tons mad ud fra pop-up-uddelingen i Bella Arena. I alt forventer organisationen, at godt 4.000 frivillige vil dele 300-400 tons mad ud lillejuleaften fra de 18 madoaser rundt om i Danmark.
Men corona har gjort det svært at finde lokaler til uddelingerne, fortæller stifter Rasmus Erichsen, der selv vil være til stede i Bella Arena på dagen for at dele juleposer ud:
”Nedlukningerne har ramt foreningslivet og de mange forsamlingshuse og selskabslokaler, der normalt lægger hus til vores juleuddelinger. Men vores brugere kender os og skal nok finde frem til os alligevel, og så er det selvfølgelig dejligt, at vi kan være i Bella Arena, hvor der er god plads til at holde afstand og skabe et sikkert arrangement.”
Stop Spild Lokalt samarbejder med Danmarks største supermarkedskæder, hvor overskudsvarer, der ellers ville blive kasseret, bliver delt ud til organisationens brugere. I løbet af dagen vil overskudsvarer fra supermarkederne blive transporteret til Bella Arena. Fra kl. 16 bliver der gjort klar i Bella Arena og de første besøgende forventes fra kl. 22.
Om Stop Spild Lokalt
Stop Spild Lokalt er stiftet i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen. Han startede en Facebookgruppe med det formål at få private personer til at dele deres overskudsmad med hinanden. Siden da har Stop Spild Lokalt været i en rivende udvikling, og derfor dækker de i dag 109 danske byer og én enkelt grønlandsk. Derudover har de nu 18 madoaser i hele landet, hvor der dagligt deles mad ud til personer, som godt kunne bruge en ekstra hjælp. Det gælder socialt udsatte, hjemløse, institutioner og mange flere.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EbdrupPresserådgiverBellagroup
Tlf:29786627the@radiuscph.dkRasmus ErichsenStifterStop Spild Lokalt
Tlf:71130540Billeder
Information om Bellagroup A/S
Om Bellagroup
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, og den samlede koncern råder over 1.584 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter, med plads til over 30.000 personer, og består af: Bella Center Copenhagen, Bella Sky Conference & Event, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Copenhagen Marriott, CIFF, CIFF Showrooms og International House.
Bellagroups nye i alt 14.000 m2 store multihal Bella Arena, og del af Bella Center Copenhagen, står færdig og klar til at huse alt fra kulturbegivenhede til kongresser og udstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bellagroup opnår international certificering for bæredygtighedsindsats9.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, en af Nordens førende virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, er det første store eventcenter i verden, der er blevet B Corp-certificeret.
Transforming the CIFF Entrance into an Immersive Cultural Universe2.12.2025 15:35:28 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen / Milan, 26 November 2025 – CIFF and 10 Corso Como are proud to announce their collaboration for Copenhagen Fashion Week, January 2026, presenting a fully reimagined entrance experience for CIFF 66. This marks the first time the Milanese concept store brings its iconic universe to Copenhagen.
Danmarksmesterskabet i Fortnite afgøres live til Copenhagen Gaming Week 202625.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. februar 2026 bliver det afgjort, hvem der er danmarksmester i Fortnite, der er det mest spillede spil i Danmark. Finalen løber af stablen under Copenhagen Gaming Week, der er den største spilfestival i Danmark.
CIFF and Delogue join forces to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’ – connecting fashion and technology across platforms21.11.2025 13:54:37 CET | Pressemeddelelse
CIFF, Northern Europe’s leading fashion trade event, announces a strategic partnership with Delogue to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’, a new initiative bridging the gap between fashion and technology. The collaboration marks a long-term commitment to spotlight innovation – not just during the CIFF fair in January, but through ongoing digital activations including a webinar on November 26th and a dedicated CIFF Media series rolling out through spring 2026.
Introducing CIFF SUPER Where the Everyday Becomes Extraordinary14.11.2025 15:44:12 CET | Pressemeddelelse
This January, CIFF 66 returns to Bella Center Copenhagen with a bold new edition: CIFF SUPER, a celebration of creativity found in the everyday.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

