Belast ikke vagtlægen med receptfornyelse
1.8.2022 11:30:26 CEST | Danmarks Apotekerforening | Pressemeddelelse
Regionernes akuttelefoner og lægevagter melder om, at mange belaster vagtlægen unødigt ved at ringe for at få fornyet en recept, da deres egen læge er på ferie. Men har man akut brug for at få fornyet en eksisterende recept, bør man gå på apoteket, der i mange tilfælde kan genordinere og udlevere den receptpligtige medicin, man skal bruge.
Helt konkret kan apoteket hjælpe med at genordinere følgende slags medicin: Insulin, p-piller, syrehæmmende medicin mod for meget mavesyre, forebyggende medicin mod den kronisk tarmsygdom colitis ulcerosa, adrenalin mod anafylaktisk chok, hormonnæsespray mod allergi samt hormoncreme mod eksem og psoriasis. Desuden kan apoteket udlevere medicin mod forhøjet blodtryk, kolesterol, astma, KOL, allergi og knogleskørhed.
Det er apotekernes uddannede behandlerfarmaceuter, der kan foretage genordinationen. Forudsætningen er, at man har en gyldig ordination fra lægen, og at man har været i stabil behandling med medicinen i mindst et halvt år. Gælder det p-piller, som vagtlægerne normalt ikke vil forny recepten på, skal man have brugt dem i mindst et år.
Apoteket skal udlevere den mindste pakning, og man må efterfølgende kontakte lægen, når han eller hun er tilbage fra ferie.
”Ordningen med, at man kan få hjælp på apoteket, hvis recepten er udløbet i eksempelvis ferieperioden, er nu tre år gammel, og der er stadigvæk mange, der ikke er opmærksomme på denne mulighed. Behandlerfarmaceuternes autorisation til at genordinere medicin er netop lavet for at hjælpe i situationer, hvor lægen måske holder ferie, og man har glemt at forny recepten. Det er ikke meningen, at regionernes akuttelefoner skal bruges til den slags,” siger sundhedsfaglig direktør Birthe Søndergaard fra Danmarks Apotekerforening.
Hun opfordrer til, at man benytter apoteket i stedet for at belaste lægevagten og dermed blokere for vigtige opkald.
Læs mere om apotekets mulighed for at genordinere medicin på www.apoteket.dk/raadgivning/paa-apoteket/behandlerfarmaceut. I appen ’apoteket’ kan man bl.a. få et overblik over, hvad man har af recepter, og hvornår de skal fornys www.apoteket.dk/medicin/app.
Kontakter
Yderligere information fås på Apotekerforeningens pressetelefon 27 73 21 85.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Apotekerne har valgt ny formand8.6.2026 15:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Apoteker Mads Haaning er valgt til ny formand for Danmarks Apotekerforening.
Apotekerne er klar til at bidrage til et sundt Danmark med fri og lige adgang i hele landet2.6.2026 16:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen hilser den nye regering velkommen og ser frem til at bidrage til visionen i regeringsgrundlaget om, at alle skal have mulighed for at leve længe med et godt helbred og have adgang til hurtig behandling af høj kvalitet.
Alle skal have råd til medicin19.3.2026 14:39:20 CET | Pressemeddelelse
Apotekernes formand er tilfreds med, at der i valgkampen er kommet fokus på, at alle skal have råd til nødvendig medicin. Han foreslår at fremskynde den digitale abonnementsordning.
Apotekerne er klar til sundhedstjek11.3.2026 12:16:18 CET | Pressemeddelelse
Apotekerne tager positivt imod Moderaternes nye sundhedspolitiske udspil, der lægger op til at udnytte apotekernes kompetencer i det forebyggende arbejde i form af sundhedstjek og tests. Apotekerne er klar til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet.
Husk at forny recepten inden jul18.12.2025 13:04:03 CET | Pressemeddelelse
Hvis man i dagene omkring jul og nytår opdager, at man er løbet tør for medicin og har glemt at forny recepten, skal man ikke belaste de travle lægevagter og akuttelefoner med et opkald. Apotekerne kan ofte hjælpe med en genordination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
