Belægget i fængsler og arresthuse stiger til 105 procent i år

Det er slemt nu, men det bliver endnu værre. Sådan lyder det optimistiske budskab fra justitsministeren.
Kapacitetsudnyttelsen i Kriminalforsorgen forventes at komme over 105 procent i år. Der bliver tale om et historisk højt overbelæg.
En af årsagerne til det kommende pres er coronaepidemien, som har medført et tilsigelsesstop i vinter. Derfor er der nu en kø af dømte, som bliver kaldt til afsoning.
Nick Hækkerup er opmærksom på, at situationen er presset: ”Kriminalforsorgen er markant udfordret med for få fængselspladser. Derfor er der behov for, a t vi her og nu genaktiverer nogle af de pladser, der ellers har været lagt i dvale,” siger han i en pressemeddelelse.
Til juni genåbner Møgelkær Fængsel med 66 pladser. Desuden åbnes der 10 ekstra pladser i Jyderup, når fængslet til september tages i brug som kvindefængsel, og der åbner 18 pladser i Nyborg Fængsel.
I alt 94 nye pladser i år, som kommer oven i de 521 pladser, som Kriminalforsorgen har åbnet siden 2018.
Fyldt op i fængsler og arresthuse
Men til trods for de mange nye pladser, er der overfyldt i institutionerne.
Belægget har ligget på 100 procent i Kriminalforsorgen i de seneste tre år i træk. Det er ellers politisk bestemt, at Kriminalforsorgens kapacitet ikke må presses til mere end 95 procent i arresthusene og 96 procent i fængslerne.
I øjeblikket ser det værst ud i de lukkede fængsler og arresthusene. Her har belægget ligget på 102 procent i gennemsnit i årets første fem måneder.
Det kan for eksempel mærkes i Storstrøm Fængsel, som kører med dobbeltbelæg på arrestpladser og forbereder dobbeltbelæg på lukkede pladser.
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Jesper Dalbye kalder situationen fuldstændig vanvittig: ”De bliver nødt til at sætte en stopklods i nu. Vi kan ikke tage imod flere indsatte. Det her slider folk op. Samtidig er vi i stigende grad afhængige af elever til at dække vagter. Det kan man ikke byde dem,” siger han.
Endnu flere i dobbeltbelæg
Når belægget i løbet af året stiger til 105 procent, vil det ifølge Kriminalforsorgen ske ved at bruge dobbeltbelæg i endnu højere grad.
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, mener, grænsen er nået for, hvor mange indsatte, man kan placere sammen to og to.
”Dobbeltbelæg må være noget, vi tyer til i akutte situationer, når der for eksempel kortvarigt er fyldt op i et lille arresthus. Nu bruger Kriminalforsorgen det efterhånden i alle institutioner. Det er uacceptabelt,” siger han.
Formanden understreger, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité er kritisk over for brugen af dobbeltbelæg.
”Når du placerer to indsatte på celler på otte kvadratmeter, så er der kun fire kvadratmeter til hver mand inklusiv seng og møbler. Er det måden, v i vil drive vores straffesystem på i Danmark?”
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjent Karsten Pedersen blev ramt af PTSD11.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
”Jeg føler mig som en soldat, der blev sendt på slagmarken uden hjelm og vest. Og når jeg blev ramt, skulle jeg selv sætte plaster på”
PTSD-konference i dag på Christiansborg11.12.2025 06:00:00 CET | Aktuelt
Fængselsforbundet, Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F arrangerer i dag konference på Christiansborg, som belyser problemstillingen ved at arbejde i et højrisikojob.
Voldsomme magtanvendelser presser kollegaerne på Ellebæk Fængsel8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Underbemandingen i Udlændingecenter Ellebæk sætter magtanvendelserne på spidsen. Tillidsrepræsentanten er bange for, at flere kollegaer snart knækker.
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


