MSC – Marine Stewardship Council

Bekymring for havene får forbrugerne til at ’stemme med gaflen’

Del
Stigende bekymring for havens tilstand globalt fører til øget forbrugeraktivisme viser ny international undersøgelse lavet for Marine Stewardship Council (MSC) af GlobeScan.
Luftfoto af koralrev ved Maldiverne
Luftfoto af koralrev ved Maldiverne

Undersøgelsen lanceres d. 8. juni, der af FN er udnævnt til ”World Oceans Day”.

Oceanerne er hjem for op mod 80 % af klodens liv, og fisk og skaldyr er en vigtig proteinkilde for mere end 3 milliarder mennesker over hele kloden. Imidlertid er overfiskning udbredt til omkring 1/3 af alle klodens fiskerier, mens yderligere 60 % fiskes til grænsen.

Overfiskning, klimaforandringer og forurening lægger et stort pres på vores have
Selv om der sker fremskridt mange steder på kloden, er det vigtigere end nogensinde, at forbrugerne understøtter det bæredygtige fiskeri”, siger landechef i MSC, Ole Schmidt og fortsætter: ”Vi har et godt udgangspunkt, for vores undersøgelse viser, at folk tager truslen alvorligt, og at de faktisk bekymrer sig om, hvor deres fisk og skaldyr kommer fra.

Med mere end 20.000 besvarelser fra personer på tværs af 23 lande, er der tale om den største undersøgelse af sin art, og resultaterne viser at forbrugerne allerede er i fuld gang med at omlægge deres vaner og indkøb for at beskytte fiskene og livet i havet.

  • 6 ud af 10 forbrugerne (58%) svarer, at de har ændret deres indkøb af fisk og skaldyr.
  • De ændrede vaner giver sig udtryk på mange måder; nogle køber andre mærker (23%), andre arter (17 %) eller køber dem et andet sted (15 %).

  • Det er især de yngre forbrugere, der har ændret adfærd. Således er det hele 74 % af de 18-24 årige, der har ændret adfærd, mens det ’kun’ er 49 % af dem over 55. Blandt de yngre er der også en tendens til helt at afholde sig fra at spise fisk og skaldyr – hvilket nok skal ses i sammenhæng med udbredelsen af veganisme.

  • Og forbrugerne er klar til at agere; 8 af 10 (78 %) siger de er parate til at gøre endnu mere i fremtiden for at hjælpe med at beskytte havene.

  • 65 % er enige i, at det gør en forskel at købe fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder.

  • Til gengæld er det kun 41 %, der siger de har lagt mærke til miljømærkede produkter, når de købte ind.

Her har vi en udfordring”, indrømmer Ole Schmidt. ”Vores opgave som organisation er jo netop at gøre det muligt for forbrugerne at foretage det bæredygtige valg”, forklarer han. ”Men hvis forbrugerne slet ikke kigger efter miljømærker som vores, nytter det ikke så meget, at der er masser af bæredygtige produkter på hylderne, man kan vælge.

- - -


Det danske fiskeri er blandt de fiskerier i verden, der er længst fremme mht. at opnå MSC-certificering som bæredygtigt fiskeri.


Fra vores perspektiv er der al mulig grund til at være stolte af det danske fiskeri – både de store og de små.

Der er stadig udfordringer – både i Østersøen, i Nordsøen og længere nordpå i Nordatlanten. ”Men en forudsætning for at vi kan løse dem er, at landene – og fiskerne – arbejder sammen om at skabe en bæredygtig forvaltning. Når vi kan påvise, at man bliver belønnet af forbrugerne for at fiske bæredygtigt, så hjælper det også på lysten til sikre en bæredygtig forvaltning”, slutter Ole Schmidt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Luftfoto af koralrev ved Maldiverne
Luftfoto af koralrev ved Maldiverne
Download

Links

Information om MSC – Marine Stewardship Council

MSC – Marine Stewardship Council
MSC – Marine Stewardship Council
Marine House, 1-3 Snow Hill
FC1A-2DH London

http://www.msc.org

Om Marine Stewardship Council (MSC)

Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-Profit organisation, der står bag MSC-mærket, der er kendetegnet af en blå fisk. MSC driver et globalt program, hvor vi samarbejder med vores partnere om at fremme bæredygtige fiskeriprincipper for fisk og skaldyr over hele verden. MSC blev etableret for 20 år siden og er i dag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr.

For at blive solgt med MSCs blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en tredjeparts certificeringsorganisation efter MSC´s fiskerimiljøstandard for bæredygtigt fiskeri.

Standarden sikrer:

  • At fiskebestandene er bæredygtige/er fra en sund bestand - der er nok fisk tilbage i havet for at reproducere.
  • At havmiljøet bevares, så det kan understøtte livet i havet.
  • At fiskeriet har implementeret effektive forvaltningsplaner, der sikrer at man hurtigt kan reagere ved ændringer i status quo.

Mere end 390 fiskerier i over 35 lande er certificeret i henhold til MSCs standard. Disse fiskerier står for ca. 15 procent af den globale fangst af fisk og skaldyr. Mere end 41.000 fiske- og skaldyrsprodukter verden over bærer MSCs miljømærke. For yderligere oplysninger besøg www.msc.org.

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført mellem januar og marts 2020 (i praksis præ-Corona) af den uafhængige konsulentvirksomhed GlobeScan ved hjælp af pålidelige online-paneler med deltagelse af mindst 600 forbrugere af fisk og skaldyr pr. land.

Respondenterne kom fra 23 lande: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Kina, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Singapore, Spanien, Sverige, Sydafrika, Tyskland, UK, USA og Østrig.

De samlede resultater er således baseret på svar fra i alt 20.876 respondenter, der sagde, at de eller nogen i deres husstand havde købt fisk eller skaldyr i de sidste to måneder.

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Marine Stewardship Council-teams fra Polen, Sverige, Danmark og Finland slår kræfterne sammen som region for Østersøen og Centraleuropa12.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Marine Stewardship Council (MSC) reagerer på de ændrede forhold i regionen ved at oprette en ny MSC-subregion for Baltikum og Centraleuropa. Den nye organisationsstruktur er beregnet til bedre at imødekomme udfordringerne med bæredygtig forvaltning af ressourcerne i Østersøen og Nordsøen og de voksende behov hos MSC-partnere i regionen. I november besluttede MSC at slå teams fra Polen, Sverige, Danmark og Finland sammen til ét team med ansvar for 17 lande i den baltiske og centraleuropæiske region. Det nye teams aktiviteter vil omfatte støtte til regionale fiskerier i MSC-programmet, der opererer i Østersøen og Nordsøen, samarbejde med industripartnere, videnskab, myndigheder, NGO'er samt opbygning af offentlighedens bevidsthed om behovet for bæredygtige fisk og skaldyr. Østersøen og Centraleuropa er en strategisk region for udviklingen af markedet for bæredygtige fisk og skaldyr. I området er over 1500 partnere (fiskerier, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, NGO'er, akademiske

MSC advarer: Risiko for nyt sildekollaps – anbefalet 44% reduktion på fangster4.10.2023 12:13:21 CEST | Pressemeddelelse

Den nordøstatlantiske sildebestand er presset ned til kritiske niveauer, og fangsterne anbefales nu at blive reduceret med 44 %. Årsagen til denne udvikling er fiskerinationernes manglende evne til at blive enige om fordeling af kvoter for den såkaldt atlanto-skandiske sild (AS-sild), der både er den mest spiste i Danmark, og en af Europas mest ikoniske og økonomisk vigtige fiskebestande. I stedet fiskes AS-sild såvel som atlantisk makrel og blåhvilling i henhold til kvoter fastsat ensidigt af individuelle nationer, hvilket resulterer i en vedvarende overudnyttelse af disse ressourcer. Regeringer går i søvne ind i en potentiel gentagelse af sildekollapset i 1960'erne ved at undlade at forhindre overfiskeri af atlantisk-skandisk sild (AS-sild), afslører nye tal fra ICES (International Council for the Exploration of the Sea). Den videnskabelige organisation med ansvar for at rådgive regeringer om bæredygtige fangstbegrænsninger, har meddelt [1], at en kraftig nedskæring på 44% i AS-sildf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye