Danske Slagtermestre

Bekymret organisation: Antallet af slagtere og fiskehandlere er rekordlavt

Del
På få år er antallet af danskere, der springer ud som selvstændige slagtere og fiskehandlere, styrtdykket. Hos brancheorganisation vækker det både bekymring og undren.
Siden 2011 er antallet af selvstændige slagtere faldet med 16,7 procent, og også antallet af fiskehandlere er dykket. Det vækker undring og bekymring hos brancheorganisation. Foto: Nick Karvounis
Siden 2011 er antallet af selvstændige slagtere faldet med 16,7 procent, og også antallet af fiskehandlere er dykket. Det vækker undring og bekymring hos brancheorganisation. Foto: Nick Karvounis

Speciallavede spegepølser og kødfyldte laksestykker. Det er det, man som kunde møder hos landets slagtere og fiskehandlere. Grundet manglende iværksættertrang er der imidlertid risiko for, at flere byer fremover må undvære specialforretninger med kød og fisk. Fra 2011 til 2017 er antallet af slagterforretninger faldet med 16,7 procent, mens antallet af fiskehandlere er faldet med 6,9 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Den udvikling undrer FødevareDanmark, der er paraplyorganisation for blandt andet slagternes og fiskehandlernes brancheforeninger.

Det er en ærgerlig udvikling, for det er min opfattelse, at befolkningen ude i byerne savner specialbutikkerne, når de forsvinder. Jeg tror desværre, at folk frygter at starte op selv, fordi de tænker, at en lokal slagter eller fiskehandler ikke kan løbe rundt. Men der er masser af eksempler på specialforretninger, der har succes, siger Ulrik Olesen, der er marketingchef i FødevareDanmark.

Mindst iværksætterlystne i Europa

Men det er ikke kun i slagter- og fiskeribranchen, at iværksætterlysten halter. Ifølge tal fra Dansk Erhverv har kun tre procent i den erhvervsaktive alder startet ny virksomhed inden for de seneste 42 måneder, og danskerne er tidligere kåret som de mindst iværksætterlystne i hele Europa. Ifølge Ulrik Olesen kan det være de mange krav og regler, som sætter en stopper for en del danske iværksætterdrømme.


Jeg tror, at den administrative del afskrækker mange fra at blive selvstændige. Men nogle overser måske, at der er hjælp at hente hos brancheorganisationerne, så man som iværksætter primært skal koncentrere sig om driften, vurderer han.

Fik fingrene i kødet

En af de få danskere, der har taget springet som selvstændig slagter, er 53-årige Tom Munkholm. Efter 19 år som slagter ved flere supermarkedskæder overtog han i 2005 Slagter Grønvall i Bredballe ved Vejle. En beslutning, han 13 år senere ikke har fortrudt.

Jeg mistede noget af min faglige stolthed, da jeg arbejdede i supermarkederne. Det meste var forproduceret, og jeg savnede at have fingrene i kødet. I dag står jeg for hele processen fra udvælgelse af dyr til at fastlægge og udvikle de specialprodukter, vi skal tilbyde. Det giver mig en kæmpe frihed, og sammen med en tættere kundekontakt har jeg fået mere arbejdsglæde og mening i arbejdslivet, fortæller han.

Tom Munkholm opfordrer spirende slagtertalenter til ikke at opgive drømmen om egen butik.

Spring ud i det. Hvis du har drømmen og drivet, så skal det nok lykkes. Lad dig ikke begrænse af lokalitet, men find lige præcis det område i landet, hvor du kan se dig selv og din forretning blomstre, afslutter han.

Nøgleord

Kontakter

Ulrik Olesen
Marketingchef, FødevareDanmark
(+45) 21 45 53 35
uol@danskeslagtermestre.dk

Tom Munkholm
Slagter og indehaver, Slagter Grønvalls
(+45) 75 81 52 03
gronvallseftf@mail.dk

Billeder

Siden 2011 er antallet af selvstændige slagtere faldet med 16,7 procent, og også antallet af fiskehandlere er dykket. Det vækker undring og bekymring hos brancheorganisation. Foto: Nick Karvounis
Siden 2011 er antallet af selvstændige slagtere faldet med 16,7 procent, og også antallet af fiskehandlere er dykket. Det vækker undring og bekymring hos brancheorganisation. Foto: Nick Karvounis
Download
Ifølge Ulrik Olesen, marketingchef i FødevareDanmark, afholder det administrative arbejde en del fra at blive selvstændige. Foto: Nick Karvounis
Ifølge Ulrik Olesen, marketingchef i FødevareDanmark, afholder det administrative arbejde en del fra at blive selvstændige. Foto: Nick Karvounis
Download
53-årige Tom Munkholm tog springet fra supermarkedsslagter til egen slagterforretning – og har efter eget udsagn fået den faglige stolthed igen. Foto: PR
53-årige Tom Munkholm tog springet fra supermarkedsslagter til egen slagterforretning – og har efter eget udsagn fået den faglige stolthed igen. Foto: PR
Download

Information om Danske Slagtermestre

Danske Slagtermestre
Danske Slagtermestre
Poppelvej 83
5230 Odense M

66 12 87 30http://www.danskeslagtermestre.dk

FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark og foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet. www.fodevaredanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Slagtermestre

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Slagtermestre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye