Bekymrende få henvisninger til udredning for lungekræft og brystkræft under COVID19
Sundhedsstyrelsens nyeste rapport, ”Monitorering af aktivitet i sundhedsvæsenet – 7. rapport” kortlægger aktiviteten på sygehuse og hos de praktiserende læger under corona pandemien. Den indeholder data for hele 2020 og for sygehusene helt frem til uge 3 i 2021.
Rapporten giver dermed et billede af, hvilken effekt den anden bølge af corona-pandemien har haft på sygehusvæsenet, og Sundhedsstyrelsen fremhæver selv, at det høje antal af indlagte patienter med COVID-19 i december og januar 2021 ikke ser ud til at have påvirket andre sygehusaktiviteter i samme grad som i foråret 2020.
- Det er overordnet set rigtig glædeligt, at det danske sundhedsvæsen - bortset fra under nedlukningen i foråret 2020 - ser ud til at have kunnet gennemføre omtrent lige så mange udredningsforløb for mulige kræftsygdomme som før pandemien. Og samtidig håndtere de mange indlagte med COVID19 uden at bryde sammen, sådan som vi har set det andre steder i Europa, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker
Men der har gennem hele pandemien været færre kvinder end normalt, der er blevet screenet for brystkræft, og det giver anledning til bekymring.
-Kræftbehandling og screening har hele tiden været undtaget corona-nedlukning, så vi burde slet ikke se disse fald i antallet af kvinder, der bliver screenet for brystkræft. Det er især et rødt flag, at antallet af brystkræftscreeninger stadig ikke er oppe på normalt niveau, for screeningerne giver os jo mulighed for at finde kvinder med brystkræft på et tidligt stadie, hvilket er afgørende for både kvindernes behandling og overlevelse, siger Jesper Fisker.
Sundhedsstyrelsen har ifølge rapporten kontaktet alle regioner for at sikre, at der epidemien igennem har været de samme screeningstilbud og procedurer som hidtil. for at genindkalde folk, der ikke reagerer på invitation til screeninger. Og regionerne har stor opmærksomhed på at få kontakt til dem, lover styrelsen.
Også færre henvisninger til kræftpakker for brystkræft og lungekræft
Da corona-pandemien ramte Danmark, faldt også antallet af patienter, der fik en henvisning til udredning for kræft. Under første nedlukning var faldet meget brat, men henover sommeren og i løbet af resten af 2020 steg antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb ifølge Sundhedsstyrelsen til et niveau, der ligner perioden inden første nedlukning, nemlig 4. kvartal i 2019.
For patienter med mistanke om brystkræft eller lungekræft er antallet af henvisninger i hele 2020 dog lavere end før pandemien. Især i Region Midtjylland ser det ud til at halte bagefter i antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb for brystkræft, og det bør undersøges nærmere, mener Jesper Fisker. Også faldet i henvisninger til udredning for lungekræft – Især i Region Hovedstaden og Region Sjælland -bekymrer ham
-Vi ser næsten 5000 nye tilfælde af lungekræft om året, og der er ingen grund til at tro, at der er færre patienter med lungekræft netop nu. Til gengæld er der grund til at være særligt på vagt over netop dette fald, for symptomer på lungekræft, som ex. åndenød og hoste, kan let forveksles med symptomer på COVID-19 infektion - som vi jo i et år har fået at vide, at vi ikke skal gå til lægen med. Det er et område, vi skal holde et meget vågent øje med, siger Jesper Fisker.
For at kvalificere rapportens data for antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb har Sundhedsstyrelsen sammenlignet tallene for 2020 med 2018, og her ser, det ud til, at der i 2020 samlet set var flere henvisninger til kræftpakkeforløb end i 2018. Sammenligningen mellem de to år skal dog ses med store forbehold, da data registreres forskelligt i de to år, og da styrelsen heller ikke ved, om 2018 var et repræsentativt år, skriver styrelsen selv.
For mere info kontakt Kræftens Bekæmpelses presse på 35257400
Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum