Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?

”Det er opkald og samtaler, som vi selvfølgelig har stor forståelse for, men det er også spørgsmål, som vi ikke har fået tidligere. Det er tydeligt, at den knaphed, der er på brænde og træpiller, fylder meget i tankerne hos vores kunder”, forklarer kommunikationschef i If, Birgitte Ringbæk.
Henvendelserne kommer både fra boligejere, der vil høre hvordan de er stillet, hvis levering af brænde bliver stjålet, og fra hus- og sommerhusejere, som er bekymret for tyveri af eksisterende brænde på deres ejendom.
If Forsikring stiller ikke særlige eller skærpede krav til opbevaring af brænde. Men ifølge forsikringsvilkårene og Forsikringsaftaleloven, må man ikke handle groft uagtsomt.
”Kunder skal ikke få leveret træpiller for 80.000 kr. i indkørslen, som er synlige for alle, og så tage på weekend i sommerhuset, uden først at have flyttet træpillerne ind på grunden og ude af syne”, siger Birgitte Ringbæk.
Har boligejeren brænde i åbne skure på helårsadressen, som bliver stjålet, dækker indboforsikringen i If med op til 52.500 kr.
Simpelt tyveri er ikke dækket i sommerhuse, når huset er ubeboet. Det betyder at brænde, under tag eller i åbne skure, kun er dækket, når kunden opholder sig i sommerhuset. At man kommer på weekendophold i ny og næ medvirker ikke til, at sommerhuset i de mellemliggende perioder betragtes som beboet. Er sommerhuset udlejet eller udlånt betragtes det heller ikke som beboet, så her dækkes simpelt tyveri heller ikke.
Hvor alternativ må man være ved pillefyret?
Også boligejere med pillefyr henvender sig med forsikringsspørgsmål. Ejerne vil høre om det har betydning for forsikringsdækningen, hvis man anvender alternative brændetyper, fx solsikkepiller, i et fyr, som er produceret til træpiller. Solsikkepiller er en anden type produkt, der bl.a. har en anden størrelse end træpiller, danner mere aske og kræver anderledes afbrændingstemperaturer.
”Hvis man vil fyre med andet end anlægget er beregnet til, kan det få konsekvenser for forsikringsdækningen. Der er stor risiko for, at en skade får reduceret erstatning, og i værste fald er der slet ingen dækning. Det er vores klare anbefaling, at man udelukkende fyrer med det brændsel anlægget er godkendt til – og at anlægget i øvrigt opfylder gældende brandtekniske vejledninger, til installation og brændsel.
Vælger man alligevel at fyre med andet brændstof, selvom det kan få konsekvenser for forsikringsdækningen, bør man som minimum få en fagmand til at undersøge om anlægget er bygget til at fyre med det ønskede alternativ. Og sørg for at få fagmandens svar på skrift, forklarer Ifs kommunikationschef.
100.000 husstande med pillefyr
Ifølge Danmarks Statistik opvarmer 103.716 husstande deres hjem med pillefyr som primær varmekilde. Videnscentret Bolius har beregnet, at en familie på fem, bosiddende i et 150 kvm stort hus med pillefyr, bruger cirka fem tons træpiller årligt på opvarmningen. Hvor familien i 2021 gav 11.000 kroner for opvarmningen, koster det i år 33.305 kr. Læg hertil, at lagrene af træpiller ved at slippe op.
Det er bl.a. krigen mellem Rusland og Ukraine, der har medvirket til mangel på træpiller i hele Europa, for begge lande er blandt Europas største eksportører af træpiller. Lavere aktivitet i byggebranchen, hvis restprodukter bruges til at producere træpiller, betyder også, at hele Europa er mærket af færre mængder træpiller.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Boligejere ruster sig mod det våde vejr: If melder om stor interesse for særlig dækning2.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If har siden 2020 oplevet en vækst på over 100 procent i antallet af danske kunder, der er omfattet af dækningen.
If advarer om dyr på afveje: Ekstra høj risiko nu1.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
If modtager flest anmeldelser om dyrepåkørsler i november. Forsikringsselskabet beder derfor sine kunder om at være opmærksomme, når de sætter sig bag rattet den kommende tid.
Få det gjort i tide: Novembervejr kommer ofte bag på bilister26.10.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som bilist har man et ansvar for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og forventede føre, lyder påmindelsen fra If.
If advarer om stigende tyveri af kostbart GPS-udstyr19.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største forsikringsselskab, If, har i Danmark registreret en stigning på næsten 50 procent i GPS-tyverier – og tyveribølgen har ændret retning.
Varsel om vindstød af stormstyrke og risiko for kraftig regn: Her er 5 gode råd til boligejere2.10.2025 17:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens vejr er en påmindelse om, at boligejere gør klogt i at forberede hus og have på efteråret, lyder det fra Nordens største forsikringsselskab, If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

