Bekendtgørelse om mundbindskrav klar
Fra lørdag den 22. august skal alle passagerer og ansatte, der ikke er helt afsondret fra passagerne, bære enten mundbind eller visir, når de bruger den kollektive transport eller ved ophold på en station mv.
Kravet skal være med til at holde smittespredningen nede, og detaljerne er beskrevet i Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. Se link nedenfor.
- Med kravet om mundbind er vi med til at mindske smittespredning og gøre det mere trygt at bruge den kollektive transport. Samtidig gør vi det simpelt, når det ikke længere er op til den enkelte at vurdere, om man bør tage mundbind på, og derfor håber og tror jeg også, at alle vil følge reglerne af hensyn til både de andre passagerer og personalet, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Kravet gælder ikke for børn under 12 år, ligesom man er undtaget, hvis man for eksempel på grund af et fysisk handicap ikke er i stand til at bruge mundbind eller visir. Samtidig vil det være muligt at tage mundbindet kortvarigt af, når man skal spise eller drikke, hvis det i øvrigt er tilladt i det pågældende transportmiddel – eller ved andre ”anerkendelsesværdige formål” som for eksempel under samtaler der foregår ved mundaflæsning.
- Vi har med bekendtgørelsen lavet nogle klare rammer, men der også vil også kunne opstå spørgsmål, som vi må tage løbende. Det vigtigste for mig er, at alle husker den sunde fornuft og at vi for vores egen eller hinandens skyld ikke forsøger at omgå reglerne. For langt de fleste er det simpelt at følge reglerne, og jeg er sikker på, at det dygtige personale ude i trafikken vil gøre deres for at hjælpe til på en god måde, siger transportministeren.
Det er de enkelte transportvirksomheder, der skal håndhæve reglerne og afvise passagerer, der ikke lever op til kravet. Hvis en passager ikke vil anvende mundbind, kan vedkommende bortvises fra stedet eller transportmidlet. Hvis passageren nægter at forlade stedet, kan politiet tilkaldes, og passageren kan få en bøde.
Fakta:
Kravet om mundbind eller visir gælder hele døgnet for alle rejsende på 12 år og derover. Kravet gælder i al kollektiv trafik:
- Togtrafik, herunder privatbaner, letbaner og metro.
- Buskørsel, herunder både lokale og regionale busruter, skolebusser, x-busser, fjernbusser, turistbusser og anden kørsel i bus, der kræver tilladelse i henhold til lov om buskørsel, fx partybusser
- Taxikørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, som kræver tilladelse i henhold til taxilov.
- Færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger, der sejler mellem Danmark og havne i udlandet, mens disse færger befinder sig i dansk farvand.
Kravet gælder også på stationer, færgeterminaler, busterminaler m.m. Butikker i disse områder er derimod ikke omfattet.
Kravet gælder også al personale, som ikke er helt afskærmet fra passagererne, fx i aflukkede førerrum eller personalerum.
Det er op til trafikvirksomhederne at håndhæve reglerne på linje med billetkontrol, og hvis man ikke lever op til kravet bliver man afvist. Hvis en passager nægter at anvende mundbind eller visir, og nægter at forlade stedet eller transportmidlet, kan politiet tilkaldes. Dette kan medføre bødestraf.
Kravet om mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
Mundbind eller visir kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, som for eksempel kortvarig indtagelse af mad og drikke eller medicin.
Ved mundbind forstås engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet.
Ved visir forstås skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.
Nøgleord
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Anlægslov for Ny Midtjysk Motorvej er vedtaget10.12.2025 15:25:23 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget loven, der er næste skridt mod en ny motorvej mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest.
Generel indstilling om vægt og dimensioner i EU landede på rådsmødet4.12.2025 20:27:34 CET | Pressemeddelelse
Transportministerrådsmødet er netop afsluttet i Bruxelles, og mødet endte blandt andet med, at medlemsstaterne i Rådet indgik en ny aftale om vægt og dimensioner for lastbiler og om en opgradering af reglerne for syn af køretøjer.
Vognmænd slipper for flere regler1.12.2025 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række ekstra krav i forbindelse med kontrol af vognmænds hastighedsbegrænsere.
Næsten 1400 boliger får væsentlig støjreduktion29.11.2025 06:01:19 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag infrastrukturaftalen er enige om at bruge 530,8 millioner kroner på tre støjskærmsprojekter.
Stor stigning i 17-årige, der ønsker at få kørekort21.11.2025 07:01:09 CET | Pressemeddelelse
Siden den 1. juli i år har 17-årige kunnet køre i dagtimerne uden ledsager. Hen over sommeren er der sket en stigning på 45 procent i kørekortforløb for 17-årige sammenlignet med sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum