Behovet for at uddanne og rekruttere flere pædagoger vil vokse støt i de kommende år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der frem mod 2030 kommer 53.000 flere børn i vuggestue- og børnehavealderen. Børn der får brug for kompetente pædagoger, der kan være med til at sikre en god dagligdag med tid til tryghed, trivsel og udvikling.

Hvis normeringerne ikke skal blive yderligere udhulet, er det afgørende, at vi hurtigst muligt får indført loven om minimumsnormeringer, og at regeringen samtidig står ved sit løfte om, at kompensere kommunerne fuldt ud for demografien – altså stigningen i antallet af børn og ældre, fastslår Elisa Rimpler, formand for BUPL.

”Vi ved af bitter erfaring, hvordan det går, når børnetallet stiger. Derfor haster det med at få den lov om minimumsnormeringer. Og derfor haster det med en velfærdslov, der sikrer, at pengene følger med, når antallet af børn stiger,” siger Elisa Rimpler.

Lige nu er regeringen og KL i gang med at forhandle kommunernes økonomi på plads for 2021. Her skal finansministeren vise, at han lever op til løftet om at sikre velfærden, påpeger BUPL-formanden.

”Vi har selvfølgelig en forventning om, at regeringen og finansministeren stadig står ved deres løfte om at kompensere kommunerne fuldt ud for den demografiske udvikling. Med de ny meldinger om, at corona-krisen ikke får mærkbare konsekvenser for regeringens råderum, så er der ingen undskyldninger for ikke at prioritere et velfærdsløft”, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Udviklingen i børnetallet og indfasningen af minimumsnormeringer understreger samtidig behovet for, at regeringen tager initiativ til en langsigtet rekrutteringsplan, der skal sikrer, at der vil være pædagoger nok til børnene i fremtiden. Stigningen på 53.000 børn i 0-5 års-alderen frem mod 2030 kræver, at der bliver ansat 9.000 pædagoger bare for at bibeholde det niveau, som vi har i dag.

Situationen er akut

Men det er ikke kun på det lange træk, at der er brug for pædagoger. Her og nu står i en ny akut situation på grund af de nye sundhedsfaglige retningslinjer, der har påvirket dagligdagen i daginstitutionerne voldsomt.

”Mens vi i første fase af genåbningen så gode normeringer, og at nogle pædagoger havde tid og kunne arbejde i små børnegrupper. Så ser vi ind i nu, at kapaciteten er udnyttet maksimalt, åbningstiderne er normaliseret og de nye retningslinjer kræver yderligere ressourcer. Ellers risikerer vi, at normeringer bliver endnu dårligere, end de er i dag,” siger Elisa Rimpler og tilføjer:

”Det er helt oplagt og helt nødvendigt at fremrykke indfasningen af minimumsnormeringer. Det skylder vi børnene. Under de første uger af genåbningen, hvor der kun var halvt så mange som til dagligt, så vi, hvad gode normeringer gør for børnenes trivsel. Med den viden er det uansvarligt at udsætte børnenes behov til 2025.”