Begrænsning af videregående uddannelser er en realitet
25.6.2021 11:22:50 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringen og et stort flertal af en række af Folketingets partier har indgået en aftale om en målsætning om begrænsning af videregående uddannelser i de fire store byer. Frem mod 2030 skal optaget på de videregående uddannelser i de fire byer reduceres med op til 10 pct. Med aftalen skal regeringen sammen med uddannelsesinstitutionerne frem mod april 2022 udarbejde en samlet 2030-sektorplan for, hvordan en målsætning om begrænsning af den videregående uddannelsessektors samlede optag i de største byer på op til 10 pct. kan realiseres frem mod 2030.
- Vi synes, at det er godt, at der oprettes flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Det vil give nye muligheder for både de unge og for lokalsamfundene. Aftalen er på punktet om reduceret optag blevet væsentligt bedre end regeringens første udspil, og vi er glade for, at aftalepartierne har lyttet til erhvervslivets bekymringer, siger underdirektør i DI Mette Fjord Sørensen.
- Det er godt, at der er en længere indfasning i forhold til at reducere optaget i de fire store byer, og at det er begrænset til 5-10 pct. Vi mener dog, at det er uheldigt, at man fortsat lægger et loft på uddannelsespladser i de fire store byer, uagtet at der ikke er udfordringer med ledighed. Det afgørende for os er, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft i hele landet, og vi er bekymret for om denne reduktion kan have negative konsekvenser for virksomhedernes adgang til nye medarbejdere, siger underdirektør i DI Mette Fjord Sørensen.
Det fremgår af aftalen, at der i begrænsningen af videregående uddannelser skal tages hensyn til bl.a. erhvervslivets behov og uddannelser med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse.
- Det er positivt, at man vil tage hensyn til erhvervslivets behov. Vi har ikke brug for en reduktion på uddannelser med lav ledighed, og det er væsentligt for Dansk Industri, at der fortsat kan oprettes flere pladser på uddannelser, hvor der allerede nu er mangel på arbejdskraft uanset hvor uddannelserne er placeret i Danmark. Det er en udvikling, vi vil følge nøje, og jeg håber, at der vil være fokus og et hensyn man tager, når 2030-sektorplanen skal godkendes næste forår, siger Mette Fjord Sørensen
Det er aftalt, at der skal investeres 2,7 mia. kr. i øgede tilskud til uddannelsesudbud uden for de fire store byer frem mod 2028. Pengene er fundet ved at omprioritere midler fra andre dele af de videregående uddannelser.
- Aftalen hedder ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”, men det handler nok mest om flere muligheder og ikke så meget bedre muligheder, når aftalen er finansieret ved at skære andre steder på de videregående uddannelser. Samtidig med at man ønsker at udflytte uddannelser, så begrænser man samtidig institutionernes mulighed for at investere i bygninger og købe nyt laboratorie- og forsøgsudstyr, inventar og it-udstyr, siger Mette Fjord Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos underdirektør Mette Fjord Sørensen på tlf. 5213 2312
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

