Vejdirektoratet

Begrænser gener for trafikanter og naboer på Bispeengbuen

Del
Det kommende asfaltarbejde på Bispeengbuen i København bliver sat i gang tidligere end planlagt, men gennemføres til gengæld på kortere tid. Vejarbejdet går i gang søndag den 26. september.

Vejdirektoratets entreprenør skal i den kommende tid foretage nødvendige, forebyggende asfaltreparationer på Bispeengbuen. Arbejdet er begrænset til udlægning af et nyt, tyndt asfaltlag samt tætning af alle samlinger langs broens kantbjælker.

Entreprenøren har fundet mulighed for at gå i gang med arbejdet allerede søndag 26. september, hvilket er seks dage tidligere end først planlagt. Det vil så slutte mindst en uge tidligere end oprindeligt planlagt, dvs. senest 24. oktober, fortæller den vejarbejdsansvarlige i Vejdirektoratet, Peter Holt.

”Samtidig med at arbejdet bliver hurtigere færdigt, forventer vi også at komme til at støje i kortere tid, idet vi kan forvente bedre fremdrift, så længe vejret er med os ”, siger Peter Holt.

Vedligeholdelsesarbejdet foretages i bevidsthed om, at Bispeengbuen er grundlag for forskellige foranalyser både i kommunalt og statsligt regi, hvor forskellige muligheder undersøges, med hensyn til hvis Bispeengbuen fjernes helt eller delvist. Der er dog ikke truffet nogen beslutning om Bispeengbuens fremtid endnu.

Uanset hvilket scenarium der i sidste ende besluttes for Bispeengbuens fremtid, vil der gå nogle år, før en eventuel omdannelse af Bispeengbuen er gennemført.

Bidrager til bedre kørekomfort og mindre støj

Broerne er p.t. i dårlig stand med hensyn til vandtæthed og belægning, der accelererer nedbrydningen af betonkonstruktionerne. For at sikre, at der ikke i perioden med forundersøgelser opstår uoprettelig skade på konstruktionerne, gennemføres der derfor en begrænset men nødvendig vedligeholdsindsats nu i 2021.

Indsatsen vil også bidrage til bedre kørekomfort med lidt mindre støj de næste år. Indsatsen er aftalt med Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Arbejdet udføres sporvis og primært i aften- og nattetimerne kl. 18-06 for at minimere indflydelsen på trafikafviklingen især i myldretiden. Særligt støjende aktiviteter vil som udgangspunkt ikke blive gennemført i nattetimerne.

Der vil blive opsat etapevis løbende afspærringer, som fjernes hver nat inden myldretidens begyndelse.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere omkring Bispeengbuen.

Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Nøgleord

Kontakter

Vejarbejdsansvarlig Peter Holt, Vejdirektoratet, tlf. 7244 7555, mail: ph3@vd.dk
Projektchef Iben Maag, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 7524, mail: ibma@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, Vejdirektoratet, tlf: 7244 3755, mail: bch@vd.dk

Billeder

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Information om vejarbejder

Når vi bygger og vedligerholder vores veje, gør vi, hvad vi kan, for at det generer mindst muligt. Vi opdaterer hele tiden oversigten over, hvilke vejarbejder der er igang rundt omkring i landet.

Se hele listen her på www.vejdirektoratet.dk/vejarbejder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye