Danske Spil A/S

Begejstret nordjyde vinder million i Lotto: ”Vi brugte begge hænder til at klappe lidt, og vi havde dem næsten over skulderhøjde!”

Del

Jubel kan godt se forskellig ud, alt efter hvor i landet, man befinder sig, og alt efter, hvem der jubler. En ældre herre på Fyn, med gode, solide nordjyske rødder, behøvede således ikke de store armbevægelser, da han for nyligt ville fejre, at han havde vundet en million kroner i Lotto.

Det kan godt være en voldsom oplevelse, når man får at vide, at man har vundet en million kroner. At man pludselig, fra det ene øjeblik til det andet, ikke længere behøver bekymre sig om økonomiske problemer – men det er ikke alle, der reagerer lige voldsomt.

En ældre herre på Fyn tog det i hvert fald umanerligt stille og roligt, da han for nyligt opdagede, at han via Millionærgarantien havde vundet en million kroner i Lotto. Måske fordi han slet ikke er en ægte fynbo, som han afslørede, da Danske Spil ringede for at få en kommentar:

Tillykke med millionen… Hvad siger en fynbo egentlig, når han sådan vinder en million?

”Det ved jeg ikke. Jeg er fra Nordjylland.”

Hvordan opdagede du det?

”Jeg får en mail, når jeg har en gevinst. Det var der, jeg så det. Der stod, at jeg skulle sætte mig ned, inden jeg læste videre. Men jeg sad allerede i min sofa.”

Hvordan reagerede du så?

”Det var liiiidt svært at tro på. For den klub har jeg forsøgt at blive medlem af i efterhånden mange år, så det første jeg tænkte, da det så endelig lykkedes var: ’Aaarh, mon det er rigtigt? Jeg kontrollerer det lige’, og så var det heldigvis rigtigt. Det var fedt!”

Hvem fortalte du det til?

”Jeg sad ved siden af min kone, og så sagde jeg ’prøv lige at se her!’ Hun troede måske endnu mindre på det end jeg, men hun vidste heller ikke, at jeg havde spillet. Hun troede ikke, det kunne være rigtigt, for vi er aldrig heldige. Men det var vi, så det var jo en super oplevelse. Så gik vi lidt stille rundt og sagde ikke så meget. ’Hvad skal vi gøre?’ ’Hvem skal vi sige det til?’ og alt sådan noget.”

Og? hvad har I så gjort?

”Vi har ikke gjort noget endnu. Pengene er sat ind på kontoen, og så når vi har brug for opmuntring, så ser vi lige, at der står en million. Det kan man godt have brug for, når man får en el-regning. Så kan man lige kigge ind på kontoen.”

Men… har I da slet ikke fejret det?

”Som nordjyde vil jeg sige, at vi brugte begge hænder til at klappe lidt, og vi havde dem næsten over skulderhøjde. Så er man altså vild af begejstring. Det er voldsomt!”

Skal I ikke bruge pengene til noget?

”Jo, vi har inviteret børnene på en udvidet ferie til marts. Og vi skal også flytte til foråret, så der kommer der jo nok en masse ting, vi skal have.”

Om millionærgaranti

Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre - siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.

Billeder

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum