Plan Danmark

Bedstemor stjæler sit barnebarn og får hende omskåret

Del

48-årige Nega Sacko i Mali kæmper for at stoppe omskæringer af piger. Det gør han, efter sin svigermor fik hans datter omskåret i hemmelighed. Datteren døde af forblødninger. Den 6. februar er International Dag for Nul Tolerance mod Kvindelig Omskæring.

”Efter min datter døde, bærer jeg altid et foto af hende og hendes fødselsbevis på mig,” fortæller 48-årige Nega Sacko, som har mistet sin datter til omskæring.
”Efter min datter døde, bærer jeg altid et foto af hende og hendes fødselsbevis på mig,” fortæller 48-årige Nega Sacko, som har mistet sin datter til omskæring.

Mindst 200 millioner piger og kvinder i 30 lande har gennemgået smertefuld omskæring, viser tal fra UNICEF. Overgrebet udføres ofte af kvinder og finder især sted i lande som Egypten, Etiopien, Indonesien og Mali.

Omskæring af piger sker med en kniv eller et barberblad ofte uden bedøvelse. Det er en ældgammel tradition, der forsøger at gøre piger ’uskyldige’ og kontrollere deres seksualitet ved at fjerne nydelsen ved sex.

Bedsteforældre holder traditionen i live 

Især den ældre generation ønsker at videreføre traditionen om at omskære piger, som er tæt forbundet med ære. De frygter, at familiens piger bliver udstødt af lokalsamfundet eller ikke kan få en ægtemand, hvis de ikke omskæres.

”Min svigermor tog min datter hen for at blive omskåret i nabobyen imod min kones og min vilje,” fortæller 48-årige Nega Sacko, som bor i Mali.

Han fortsætter: ”Da min datter kom tilbage fra ritualet, blødte hun i tre dage. Jeg var rasende på min svigermor, og jeg glemmer aldrig den dag, hvor min datter døde.”

Nega er imam i den lokale moské, hvor han spreder budskabet om, at pigeomskæring bør forbydes.

”Folk tror, at islam bifalder at omskære piger for at sikre, at piger forbliver rene og dydige. Jeg fortæller dem, at der er forskel på religion og tradition, og jeg har selv mistet min datter til omskæring. Overgrebet bør stoppes, for det skaber kun problemer,” fortæller Nega.

Omskæring sker, når pigerne er små

Piger bliver ofte omskåret, før de fylder fem år. Men konsekvenserne vil følge pigerne hele livet, hvis de overlever. De kan få psykiske og fysiske mén, sårene kan blive inficeret, så pigen ikke kan gå i skole i lang tid, sex kan være meget smertefuldt, og det kan være svært at føde.

”Omskæring er vold og et overgreb mod piger. Den største udfordring er at få gjort overgrebene og ritualet ulovligt,” siger Djaminatou, som arbejder med oplysning for Plan i det sydlige Mali.

Antallet af piger, som bliver omskåret, er gået kraftigt ned i Negas landsby, efter Plan International begyndte at fortælle om de farlige konsekvenser, det har for pigerne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

”Efter min datter døde, bærer jeg altid et foto af hende og hendes fødselsbevis på mig,” fortæller 48-årige Nega Sacko, som har mistet sin datter til omskæring.
”Efter min datter døde, bærer jeg altid et foto af hende og hendes fødselsbevis på mig,” fortæller 48-årige Nega Sacko, som har mistet sin datter til omskæring.
Download
Omskæring af piger sker med en kniv eller et barberblad ofte uden bedøvelse.
Omskæring af piger sker med en kniv eller et barberblad ofte uden bedøvelse.
Download
”Omskæring er vold og et overgreb mod piger,” siger Djaminatou, som arbejder med oplysning for Plan International i det sydlige Mali.
”Omskæring er vold og et overgreb mod piger,” siger Djaminatou, som arbejder med oplysning for Plan International i det sydlige Mali.
Download

Information om Plan Danmark

Plan Danmark
Plan Danmark
Borgergade 10, 2. TV
1300 København K

(+45) 35 300 800http://www.plandanmark.dk

Plan Danmark er en del af Plan International, som er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn og unge. Plan kæmper for, at alle børns rettigheder bliver opfyldt. Vi har et særligt fokus på ligestilling mellem kønnene og på at ændre fremtiden for millioner af piger.

Vi arbejder i flere end 70 lande verden over, og takket være vores mange Planfaddere nåede vi sidste år ud til flere end 32 millioner børn.

Med støtte fra blandt andre DANIDA og EU arbejder Plan Danmark sammen med udsatte børn og unge i verdens storbyer for at skabe sikkerhed, muligheder, indflydelse og tryghed for piger.

 Læs mere på www.plandanmark.dk 

Følg pressemeddelelser fra Plan Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Plan Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum