Bedre samarbejde om unge københavneres fremtid
Hvis man som ung københavner både er ledig, slås med et misbrug eller et psykisk problem, har problemer på hjemmefronten og ikke har fået taget en uddannelse, så har man med høj sandsynlighed en sag i flere forskellige forvaltninger i København Kommune.
Nu skal et nyt initiativ, kaldet Københavns Ungeindsats, styrke samarbejdet mellem Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Børne- og ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Det skal give de unge en bedre sagsbehandling som i sidste ende skal munde ud i, at den unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet.
”I en stor kommune som Københavns Kommune er der en risiko for, at de unge føler sig som kastebolde mellem forvaltningerne og sagsbehandlerne, når de har sager flere steder. Derfor skal vi hele tiden arbejde på at gøre tingene enklere og nemmere, så de får en bedre og mere meningsfuld oplevelse. Og det skal dette initiativ bidrage til,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
”De udsatte unge skal opleve én samlet kommune, som - med den rette hånd i ryggen – støtter og hjælper dem videre mod uddannelse og job. Jeg ser frem til, at vi som kommune nu sætter endnu mere ind på, at vi selvfølgelig kan og skal opleves som et samlet hele i arbejdet med de udsatte unge,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
”En koordineret indsats mellem forvaltningerne gør det nemmere for vores unge at få hjælp. Nu skal de netop kun henvende sig ét sted, hvor medarbejdere fra alle tre forvaltninger er med til at skabe en mere helhedsorienteret indsats for de unge, så de hurtigst muligt finder deres egen plads i byens fællesskab”, siger socialborgmester Mia Nyegaard (R).
Koordinering, ungeguide og fælles platform
Den vigtigste effekt af det styrkede samarbejde er en bedre og mere effektiv koordinering og samarbejde om den unge. Samarbejdet understøttes ved, at medarbejdere fra de tre forvaltninger rykker fysisk sammen.
Den nye indsats betyder blandt andet også, at unge med behov allerede fra 8. klasse kan få hjælp fra en såkaldt ungeguide.
Ungeguiden kan for eksempel følge den unge til møder, være tovholder på den unges sag eller hjælpe den unge med at finde ud af, hvor i kommunen hun skal henvende sig med et givent spørgsmål.
Som led i den nye indsats går en ny digital platform i luften, der gør det nemmere for medarbejderne i de forskellige forvaltninger at samarbejde.
Den nye platform sikrer, at medarbejderne i de forskellige forvaltninger kan danne sig et samlet overblik over den unges sager og nemmere finde ud af, hvilke kolleger, der også har kontakt med den unge. Målet er at lave én samlet uddannelsesplan for den unge.
Fakta:
- Den 1. august lanceres Københavns Ungeindsats (KUI), der er et samarbejde mellem Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Børne- og ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
- Initiativet skal bidrage til, at Københavns 2030-målsætning om, at 90 pct. af byens unge ved det 25. år har gennemført en ungdomsuddannelse.
- Målgruppen er unge, der minimum har en sag i to af kommunens forvaltninger og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Den unge får nu én samlet uddannelsesplan på tværs af forvaltningerne.
Kontakter
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V): Pressechef Claus Bøggild, 22 82 84 37/ JW9K@bif.kk.dk
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S): Stabschef Mark Pelle Noppen, 30169089, jn0r@kk.dk
Socialborgmester Mia Nyegaard (R): Kommunikationschef Petter Åttingsberg, 24448523, HM3E@kk.dk.
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
Jobcenter København udstiller værk af kunstner fra Kalaallit Nunaat (Grønland)18.2.2025 11:11:26 CET | Presseinvitation
Presseinvitation: Onsdag den 26. februar er der fernisering af Inuuteq Storchs kunstværk ”Selected from Keepers of the Ocean” på Jobcenter København. Pressen kan tilmelde sig ferniseringen.
Nye rapporter undersøger jøders og muslimers oplevelse af livet i København efter 7. oktober 20237.2.2025 08:02:51 CET | Pressemeddelelse
To nye kvalitative rapporter undersøger, hvordan københavnske jøder og muslimer oplever at være jøder og muslimer i København efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel. Rapporterne er bestilt af medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og skal politisk behandles på et udvalgsmøde på Københavns Rådhus den 17. februar 2025.
Københavns Kommune skruer op: Flere unge skal have et fritidsjob29.11.2024 08:47:44 CET | Pressemeddelelse
Ny målsætning skal sikre flere fritidsjob til unge på kommunale arbejdspladser – en indsats der styrker både deres fremtidsmuligheder og sociale trivsel.
Københavnsk borgmester går på barsel og erstattes af partifælle28.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) går på tre måneders barsel. Han erstattes af sin partikollega Louise Theilade Thomsen (V).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum