Bedre og grønnere produkter i danske virksomheder
21.1.2021 12:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Teknologisk Institut sætter nu ekstra turbo på at assistere dansk erhvervsliv i at udvikle bedre og grønnere produkter og services for at sikre virksomhedernes konkurrencekraft og modstandsdygtighed. Instituttet kaster sig over i alt 19 indsatsområder, muliggjort gennem indgåelse af en resultatkontrakt mellem Instituttet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Indsatsområderne spænder over en række teknologier bl.a. indenfor energi, digitalisering, automatisering, nye fremstillingsteknologier, bæredygtighed indenfor byggeriet, klima-og miljøeffektivt landbrug og bæredygtige fødevarer.
Nye følgegrupper
Teknologisk Instituts formål er at tilgængeliggøre den nyeste forskning og udvikling for dansk erhvervsliv, for såvel små som store virksomheder. Fokus er at gøre de relevante teknologier praktisk anvendelige til bedre, mere rentable eller mere miljørigtige produkter.
- For at tage afsæt i virksomhedernes behov og i områder, hvor der er huller i markedet, nedsætter vi en række følgegrupper, Advisory Boards, for de 19 indsatsområder, der får til opgave at følge og løbende påvirke aktiviteterne. Disse Advisory Boards kommer til at bestå af ledelserne fra virksomheder i de relevante brancher samt personer i øvrigt, der har indsigt i teknologi, behov og marked, siger Instituttets administrerende direktør, Juan Farré.
Advisory Boards skal medvirke til at sikre aktiviteternes teknologiske og forretningsmæssige relevans for målgruppen. De skal være ambassadører for praktisk anvendelighed og nytte af resultaterne samt inspirere og rådgive om, hvordan de bedst muligt kan formidles til virksomhederne.
- Danmark står overfor en stor udfordring i forhold til at komme videre, under og efter Corona-pandemien. En af løsningerne er at fastholde og forbedre Danmarks og de danske virksomheders grønne førerposition, siger Juan Farré.
Bæredygtige fødevarer
Et af indsatsområderne er Bæredygtige Fødevarer. Danmarks fødevareproduktion skal transformeres til klimaneutralitet, jf. målsætningen om 70 procent reduktion af klimagasser i 2030. Her kan dansk fødevareproduktion med sit stærke udgangspunkt blive storeksportør af klimaneutrale, sunde fødevarer og af klimavenlig fødevareteknologi.
- Den danske fødevareklynge er verdens tredjestørste og én af de største bidragydere til Danmarks eksport. Her har Teknologisk Institut påtaget sig en stor opgave med at understøtte den danske fødevareindustri til en produktion med markant lavere udledning af CO2, samtidig med, at den opretholder positionen som verdensførende. Vi skal udvikle nye løsninger med dokumenteret effekt, som skal ud og virke så hurtigt som muligt, siger direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut.
Lars Hinrichsen påpeger, at fødevareerhvervet – landbrug, forarbejdning og distribution - her under Corona-krisen har vist sin værdi og styrke for det danske samfund ved stort set at være i gang på fuldt blus under hele nedlukningen. Både som stabil og pålidelig fødevareforsyning til danskerne, men erhvervet har også vedligeholdt den vigtige forsyning til eksportmarkederne og på nogle områder ligefrem øget eksporten.
Mange af de teknologiske services, der skal arbejdes med i de næste fire år, skal hjælpe de danske virksomheder med mere energieffektiv og ressource-effektiv produktion. Samtidig skal de nye teknologier gøre virksomhedernes produkter mere konkurrencedygtige på det internationale marked.
Læs mere om den nu bevilgede resultatkontrakt for Teknologisk Institut ud fra beskrivelserne på Bedre Innovation via dette link:
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut via chefkonsulent Niels Tradsfeldt, Kommunikation, mobil 7220 2769, mail: ntt@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk forsvarsindustri skal bruge 4.000 nye medarbejdere frem mod 20301.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmark og Europas modstandsdygtighed kræver markant flere hænder i industrien. En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at automatisering og et målrettet løft af de tekniske uddannelser bliver afgørende for at indfri ambitionerne.
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

