Bedre indeklima på kontoret giver øgede medarbejderpræstationer
7.5.2019 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Energirenoveringer af kontorbyggerier kan ikke kun nedsænke fremtidige udgifter til opvarmning. Det forbedrede indeklima efter renovering kan også gøre medarbejderne mere tilfredse og derved mere produktive. Det viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut.
- Resultaterne understreger behovet for at medtage medarbejdernes præstation i beregningerne, når en kontorbygning skal energioptimeres til moderne standard. Et er, at man sparer penge på udgifterne til energi. Men vigtigere er den øgede rentabilitet, som øget medarbejdertilfredshed og derved øget produktivitet. Her bekræfter resultaterne, at energirenovering kan betale sig – både for arbejdsgiverne, men også udlejerne af kontorbyggerier, siger projektlederen, civilingeniør Kasper Furu Nielsen, Teknologisk Institut.
Skal medtages i business-casen
Formålet med undersøgelsen var at vise hvorfor indeklima skal medtages i business-casen, og ikke blot besparelsen på energi, hvor udgiften ofte kun udgør ca. fem procent, mens ca. 80 procent af de samlede udgifter går til medarbejderlønninger.
I undersøgelsen har man gennemført laboratorieforsøg i Energy Flex Office på Teknologisk Institut og over en periode på seks måneder moniteret indeklimaet i to kontorbygninger med typisk indretning svarende til renoveringsstanden –en ældre bygning samt en nyrenoveret bygning. Her har man sammenholdt temperatur, CO2 koncentration i luften samt niveauet af støj med dels medarbejdernes præstationer og deres oplevelse af indeklimaet.
Præstationen stiger
Både via målinger af konkret indeklimakvalitet og løbede spørgeskemaundersøgelser af medarbejdernes oplevelse af indeklimaet, viser, at jo bedre indeklimaet opleves af medarbejderne, jo mere stiger præstationen.
- Budskabet er, at indeklima skal tænkes med i business-casen, så fremtidens kontorbygninger er mere rentable og leverer bedre komfort. Gevinsterne kan både komme ejere og lejere til gode, og det skal italesættes når beslutninger omkring indeklimaet foretages, siger civilingeniør Kasper Furu Nielsen, Teknologisk Institut.
Undersøgelsen er lavet af Teknologisk Institut i samarbejde med DTU og DEAS og med støtte fra ELFORSK.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent, civilingeniør Kasper Furu Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1938, mail: knie@teknologisk.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen17.6.2026 10:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.
Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning10.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.
Ny nordisk alliance klar til at accelerere Europas forsvarskapacitet og resiliens10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk-baltisk alliance skal koble forsvarsbehov hurtigere med civil forskning, test og teknologisk udvikling på tværs af landegrænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
